
For et par uger siden havde Papertrey Ink en Make it Monday-udfordring, hvor man skulle lade sig inspirere af broderi, og det gjorde jeg så. Jeg faldt over dette broderi på Pinterest (det linker desværre ikke tilbage til det oprindelige sted, hvor broderiet kan findes), som jeg var ret begejstret for. Så jeg gik i gang med et kort, hvor det stemplede motiv var i mørkegråt og med en enkel detalje i rød.
Jeg stemplede teksten til kortet i VersaMark Ink og embossede med hvidt embossingpulver. På hver side af teksten satte jeg en enamel dot, så kortet også fik lidt dimension.
—o—