Daily Archives: 01/04/2014

En spændende kreativ nyhed

Jeg blev for en måneds tid siden kontaktet af en repræsentant for Ellison.com – firmaet bag Sizzix (for dem af jer som ikke kender firmaet, så drejer det sig om et firma, der producerer skæremaskiner og tilbehør), som ville høre, om jeg var interesseret i at blive designer for dem. Jo, tak det lød da rigtig spændende!

Det betyder, at jeg fra i dag kan kalde mig Creative Blogger hos Sizzixs europæiske afdeling, og det bliver rigtig spændende og udfordrende endnu en gang at arbejde som designer. Det er en anden måde at arbejde og tænke på, end når man “bare” kan lifte andres fine sager. Men jeg har også savnet det, siden Lifetime Moments lukkede dørene, så jeg glæder mig til at komme i gang med arbejdet!

I morgen kommer mit første officielle projekt for Sizzix på bloggen, og jeg håber, at du kommer forbi og ser, hvad jeg har fundet på. Indtil da kunne jeg ikke dy mig for at tage et billede af denne ugle, som jeg sad og nussede med søndag morgen. Han er udskåret med Sizzix Bigz Die – Owl #2, og jeg var ret imponeret over, at den skar gennem 3mm tyk filt uden de mindste problemer. Jeg har udstanset øjne, næb og hjertet i tyndere filt. Ører og kløer er broderet direkte gennem den tykkere filt. Det var super hyggeligt at sidde og lave de små detaljer, og nu skal jeg så bare finde ud af, hvad jeg vil bruge Hr. Ugle til. Men det kommer nok.

Nej, det her er altså ikke en aprilsnar, den er god nok 😉

—0—

Tagged , , | 7 Comments