
I dag fylder Bertram syv år, og det kræver naturligvis, at man får et fødselsdagskort. Jeg var noget “stresset” over kortet, da det jeg lavede sidste år, føltes vanskeligt at toppe. Men jeg fik da taget mig sammen og gav slip på præstationsangsten – og så lavede jeg et kort, der gik i en fuldstændig anden retning end sidste års kort. Baggrundsmønstret lavede jeg ved at udstanse en mængde 7-taller, og derefter arrangere dem i et mønster.
Da mønsteret med 7-tallerne fyldte meget visuelt besluttede jeg mig for at lve noget dekoration, der ikke fyldte helt på samme måde. Jeg udstansede og stemplede syv fødselsdagslys og embossede flammerne med mit nye gule WOW embossing pulver. De syv lys blev så arrangeret bag strimlen med Bertrams navn. Slutteligt pyntede jeg også strimlen med enamel dots i kortets primære farver – og så var jeg i mål!
Nu er der bare tilbage at håbe, at kortet når fødselaren på den rigtige dag.