Papertrey Ink fejrer syv års jubilæum i denne måned, og jeg leger med. I går blev der lagt nogle super lækre farvekombinationer og skitser op. Man skulle vælge en farvekombo og en skitse og kombinere. Jeg elsker den slags udfordringer, så jeg hoppede straks med på spøgen. Til de første to kort valgte jeg denne kombination:


Jeg havde tidligere på dagen leget med PTI Birds & Blooms, og det fortsatte jeg med. Resultatet blev disse to kort:

Jeg har ikke fået købt de dies, der matcher stempelsættet, så jeg måtte skære fuglene ud, men det virkede heldigvis også.

Jeg kombinerede Birds & Blooms med tekststempel fra Bigger Blooms – det er så absolut et af mine favorit tekststempler. Det blå karton er også PTI, som jeg fik tilsendt af et andet forummedlem i efteråret. Det værste ved at arbejde med PTI-karton er, at det smager af mere…

De små blå blomster fik lidt glimmer, så de så ekstra lækre ud. Det er herligt med de små detaljer.
Jeg var så begejstret for skitser og farvekombinationer, så jeg fortsatte kortproduktionen – og agter at gøre det samme i dag.