
De her billeder af Merle, der forsøger at regne sæbebobler ud, er bare så nuttede, så de skulle uden tvivl på et layout – også selvom de snart er to år gamle! Jeg brugte en PageMaps skitse, som udgangspunkt for layoutet. Og papirerne er fra Echo Park, og de er rigtig lækre til billeder af ungerne, fordi farverne er klare og friske.
I følge skitsen “skulle” der her være en blomst, men det synes jeg ikke passede til siden og til papirerne, så derfor denne udprintede cirkel. Og derudover har jeg brugt baker’s twine til at give layoutet lidt mere liv.
Over titlen sidder der lidt halvperler, som jeg tænkte kunne minde lid om bobler. Titlen er lavet dels med stickers på en lille tab og dels med thickers, der er syet fast.