blev taget ned i går… Og til trods for at det i dag er Hellig Trekonger, og derfor julens sidste dag, så skal vores fine juletræ alligevel på bloggen (jeg har også endelig fået blogget om juleaften). Jo længere tid det stod i stuen, jo mere glad blev jeg for det. Det var bare fint og hyggeligt at have juletræ i to fulde uger, og der er godt nok tomt, der hvor det stod en gang.
Juletræstæppet er håndquiltet af Lones bekendte Gitte, og hendes håndarbejde er fuldstændig fantastisk. Billeder af tæppet kan slet ikke leve op til det virkelige stykke arbejde, og jeg er SÅ glad for mit juletræstæppe. Faktisk har jeg besluttet, at det skal ligge på vores seng resten af året – det kan jo ikke pakkes ned! Og det er heller ikke vildt julet, så det kan sagtens være fremme altid. Tak Gitte!
Det første stykke julepynt, der kom på træet, var en af mine fugle. Den kom på, fordi den faktisk sad på en knækket gren, som Finn og jeg fixerede med en anden lille gren og noget ståltråd. Man kunne ikke se vores lille nummer, da først træet var pyntet.
Finn var mester-pynteren, og jeg forsøgte at følge med i processen. Det betød blandt andet, at jeg ikke fik så mange billeder i løbet af pyntningen, men det var til gengæld rigtig hyggeligt at være sammen om at pynte træet. Lone, Finn og jeg brugte en del timer på det, men det var det hele værd!
Hen mod slutningen af processen satte jeg mig på gulvet for at fylde de nederste grene ud, hvilket gav mit et fint view op på Finns del af pynterierne.
Da træet var pyntet færdigt, var der kun tilbage at tage billeder ind i det. Elsker er det er så gennempyntet – her er ikke sparet på noget som helst!
Det klassiske (klichéfyldte?) billede af fotografens reflektion i en af kuglerne på træet måtte jeg naturligvis også have med fra vores første “rigtige” juletræ. Blev faktisk så glad for billedet, at det endte med at komme med i ugens PL-spread.
Her ses det, hvor perfekt tæppet passer til den stil julepynt, jeg kan lide og har meget af. Match made in Heaven!
Vi får meget dagslys ind, og det spillede så flot i alle glaskuglerne – og ikke mindst i diskokuglerne. Det fik mig til at overveje, om vi monstro skal have en diskokugle et sted i stuen…
Træet blev ikke tændt før juleaften, men da vi også havde elektriske lys i, kunne vi have det tændt hver dag efterfølgende. Og det har vi haft og nydt – og det ser jo heller ikke tosset ud med reflektionen i de store vinduer.
Jeg opdagede, at man kunne se juletræets spejling i spejlet i entreen, og det måtte jeg forsøge at fange på et fotografi. Det var samtidig en fornøjelse, at man på den måde kunne se juletræet fra endnu et sted i lejligheden, fra endnu en vinkel.
I går var det så tid til at pille al pynten af træet, og vi talte, hvor mange enkelte dekorationer, der havde været på. Tallet var… 350! Det er altså et par stykker.
Vi sluttede julen af i en meget minimalistisk stil… Gad vide om det er et look, vi skal gå efter næste gang? Jeg tvivler – når det kommer til juletræer er jeg til maksimalisme for fuld skru.
