Sidste år tog jeg ikke daglige billeder, og det var rart med en pause fra ugebillederne – men jeg savnede egentlig også lidt det fokus på hverdagen og fotograferingen, som daglige billeder naturligt giver.
Jeg har set Chantelle aka Fat Mum Slims lister med idéer til dagens foto flere steder i løbet af de sidste par år, men i år besluttede jeg mig så for at hoppe med på bølgen. Som noget nyt bruger jeg i år telefonen til at tage de her daglige billeder, og så deler jeg dem via Instagram (selv hvis du ikke har Instagram, kan du se billederne online ved at følge linket). Formentlig laver jeg en månedlig opdatering med alle billeder fra måneden her på bloggen – og mange af dem ender nok også i PL2014.
Tager du daglige billeder i år? Og hvis ja: Hvor kan man se dem henne?