
Da UNICEF hørte, at vi gerne ville donere vores penge til dem, blev vi inviteret til at komme ned i lokalafdelingen til en lille overleverings-ceremoni. Pressen var blevet inviteret, men de kom dog ikke. Til gengæld bad de UNICEFs repræsentanter tage billeder og skrive lidt stikord om begivenheden, så nu bliver det spændende om vi kommer i lokalavisen…
Zianny havde lavet et fint certifikat på de €2000, som vi havde rejst til fordel for ofrene på Filippinerne, og hvert af medlemmerne af bestyrelsen skrev under på certifikatet. Det var faktisk en rigtig fin idé.
Vi fik også et certifikat med hjem, som et håndgribeligt bevis på, at vi havde afleveret pengene. Så det blev faktisk en rigtig fin lille ceremoni. Vi fik os også en god sludder med UNICEF-medarbejderne, som var meget imponerede over den sum, vi kom med. De havde vist regnet med en del mindre.
Det var fem glade bestyrelsesmedlemmer, der kunne aflevere pengene til UNICEF. Og da ingen af os stiller op til endnu en runde i bestyrelsen, var det en dejlig måde at slutte året. Det er bare fedt at være med til at gøre noget, der er godt for andre end os selv. Bevares, langt de fleste af vores aktiviteter handler om os selv, men vores velgørenhed rækker udenfor egne rækker.
Vi fik hver en personlig hilsen fra UNICEF: Et af årets tyske postkort med de tre fortravlede konger. Ordene heilige (hellige) og eilige (fortravlede) adskilles blot af et enkelt bogstav på tysk, og det spiller kunstneren bag kortet altså på.
Det var en fin dag, og jeg var stolt på vores vegne over, at vi kunne overraske UNICEF med en relativt stor donation. Godt gået, UN Spouses Bonn!
Til dette er der kun en ting at sige og det er GODT GÅET