Juleblog 10. og 11. december: Housewarming

Det måtte vel ske, at jeg missede en dag i løbet af julebloggeriet, og den 10. december blev så dagen. Jeg synes måske, at jeg har en rimelig forklaring på, hvorfor det blev den 10. december, der blev dagen uden en selvstændig blogpost: Jeg lavede mad det meste af dagen, da jeg skulle blive klar til min housewarming i dag. Så madlavning, rengøring, borddækning med mere fra klokken 8 til klokken 21.30 og så på hovedet i seng… Jeg vågnede klokken 5 i morges og kom i tanke om bloggen, vendte mig om på den anden side og besluttede at lave en dobbelt-blogpost i dag.

Der er en af damerne i UN Sposes, som har cøliaki, og derfor tænkte jeg, at det kunne være fint at lave mad, der var glutenfri. Det var egentlig ikke ret svært, og slet ikke når man godt kan lide grøntsager.

Fordelen ved den store stue er, at alle kan være i samme rum, selvom jeg måtte dække op ved spisebordet såvel som sofabordet. Opdækningen er relativt simpel med en juledekoration på spisebordet og bare et par lys på sofabordet.

Jeg var mildest talt træt af, at udsigten var i stykker i dag. Det er jo typisk: I går var det det skønneste solskinsvejr, og i dag var det så fuldstændig tåget. Men så må jeg jo bare invitere damerne til endnu en frokost.

Menuen endte med at byde på: Roasted Veggie Quinoa, ovnbagt græskar og gulerod (med chili, honning, feta & persille), aubergine med safrancreme, tomat- og agurkesalat, chickpea stew med couscous, grøn salat med dukkah, Afghan rice (Hannelie) og græskarbrød (Monique). Til dessert serverede jeg en frugtsalat med forskellige mere eller mindre eksotiske frugter og dertil en yoghurt-flødeskumscreme med appelsinskal.

Og så lige et billede af mine herlige gæster. Det var en alletiders frokost, men nu er jeg godt nok også nede til tælling. Tror jeg smider mig på sofaen og tager en lur. Jeg er alene hjemme i aften, så der er tid til at slappe af.

This entry was posted in Ubesluttet and tagged , , . Bookmark the permalink.

5 Responses to Juleblog 10. og 11. december: Housewarming

  1. Linda says:

    Som du da har lavet mad, og lækkert ser det ud.
    Sødt kort i forrige indlæg.
    God aften

  2. Bodil Hansen says:

    Det ser bare så lækkert ud alt den mad, herligt :0)
    Din udsigt er helt sikkert flot også uden tåge.
    Knus Bodil :0)

  3. Jeg syntes at det ser vanvittigt spændende ud, den buffet du havde sammensat. Kunne måske også forestille mig, at der var flere der kunne tænke sig, at finde nogel af dine opskrifter til dette farveorgie.

  4. Annette says:

    Egentlig burde det ikke give et minus i bloggeriet, for du har da godt nok haft travlt. Sikke mange spændende retter. Superflot anrettet og smukke farver.
    Typisk at det hele ikke viser sig fra den kønneste side sådan en dag…….men som du skriver, så må du jo invitere igen en anden dag.
    Flot dekoration på bordet – som minder mig om noget…..haha.
    Sov godt. Det er velfortjent ovenpå den omgang.

  5. Mette says:

    Øj – sikke en lækker middag, jeg sidder og savler nu…Slurpppp…
    Jeg synes at jeg kan genkende din juledekoration på bordet ? Den ligner den “knap” jeg har på min blog i øjeblikket 🙂

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.