Juleblog 1. december 2013: Den første

Så blev det den første – og ikke kun den første december men også den første søndag i advent. Det er jo hele to ting på én gang… Naturligvis skulle vi lige nå at holde adventssøndaghygge med Lone & Finn, inden vi kørte til frokost hos Hanne & Ole. Denne søndag skulle gøre det ud for to af fire adventssøndage, da vi har besluttet kun at holde advent de to dage, vi faktisk ses i år: Den første og den sidste søndag i advent. Ikke fordi vores skype-adventssøndage ikke har fungeret fint, men fordi vi i år ikke rigtig har mulighed for at afholde online adventssøndage. Så derfor kun 1. og 4. søndag i advent hos os.

I år er Lones kubusstage dekoreret med pudemos med glimmer og en rigtig fin ranke med rensdyr og træer. Og naturligvis tænder vi alle fire lys på én gang – ikke det der uorden med et lys ad gangen. Hvad gør du?

Et par af mine gaver var i kække, knap så traditionelle julekulører. Jeg kan afsløre, at den sorte gemte på et krus fra Design Letter og den pink på to fine glas ophæng. Fra Finn fik jeg et træ med ledlys, som jeg regner med skal stå på den smalle ende af terrassen, så man kan se det fra spisebordet.

K fik en nisse af Finn, fordi Finn mente, at nissen lignede K. Måske er der noget om det? De er i hvert fald begge to meget stolte af deres store skæg. K lover dog, at hans skæg ikke skal nå ham til midt på maven. Det bliver nok ikke sidste gang, at den her nisse dukker op på bloggen.

Og så bare fordi jeg ikke kunne lade være med at tage et billede, der kombinerer kalenderlys og adventsstage, når nu der var sammenfald mellem starten på advent og starten på december.

Jeg håber, at du har haft en dejlig 1. december, og jeg glæder mig til at julehygge max resten af måneden.

This entry was posted in Ubesluttet and tagged , , , . Bookmark the permalink.

6 Responses to Juleblog 1. december 2013: Den første

  1. Birgit says:

    Hyggelige billeder og dejlige gaver i fik : ) det er noget helt specielt når det både er 1 dec og 1 advent på samme dag.
    Her hjemme tænder vi kun et lys, ikke med min gode vilje ( jeg blev stemt ned for pr tilbage) men det er nu også smuk især d. 4 advent tihi…..
    Rigtig god aften her den 1 advent

  2. hanneby says:

    Hvor ser det hyggeligt ud,- og Ja,- der er en lighed mellem nissen og K skæg.. :)

    Jeg glæder mig til at følge din december måned :) … – Knuss fra Hanneby

  3. Katharina says:

    I har da fejret 1. advent med manér. Smuk dekoration, du har lavet. Det ser så hyggeligt ud. :-) . God advent.

  4. Dorthe/Pips says:

    Skønne fotos der oser af julehygge – og jo ikke mindst det med de “2 nisser”

  5. Maryann says:

    Holdda helt op, der er godt nok rigtig julehygge for alle pengene, hvor ser det skønt ud.

  6. Annette says:

    Hvor er det bare hyggeligt – og glæder mig til at følge din blog (som altid) her i denne skønne december…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>