Daily Archives: 30/12/2013

Blomster og kageservietter

Fredag inden jul var jeg på toldkontoret for at hente en sending stempler fra Wplus9, og det var ikke nemt at vente en næsten en uge på at komme til at bruge dem.

Inspireret af dette kort lavede jeg en lille serie kort med mine nye stempler. Det var ret sjovt at stemple direkte på kageservietterne, og jeg tror ikke, det er sidste gang, jeg har gjort det.

Selvom kortene minder meget om hinanden, så har jeg ladet dem være lidt forskellige – dels fordi det er sjovere at lave dem, og dels for at prøve at se hvilke designs, der virker bedst.

Jeg er røget med på paliette-bølgen, for de giver noget rigtig lækkert bling uden at tilføje for meget højde.

Jeg solgte alle tre kort med det samme, de var lavet, så jeg måtte lave et nyt sæt. Denne gang blev det et gult sæt, og jeg tror måske, at jeg skal forsøge mig med et sæt i endnu en farve. Det er dejligt, når man lander på en model, der er sjov at lave.

Tagged , , | 2 Comments