
Hvor efterlader det mig så i 2014? Jeg overvejede, om jeg helt skulle opgive PL, men jeg synes oprigtig talt, at det er et alletiders format til at dokumentere hverdagen og alle de små ting, man ellers hurtigt glemmer. Måske er de irrelevante i det store spil, men på den anden side er det da sjovt at kunne kigge tilbage og konstatere, at vi grinede meget af det her, spiste særlig meget af denne råvare eller hyggede os med dette i et bestemt år. Så jeg forsøger mig med 100% digitalt PL i 2014.
For at strømline processen og ikke bruge alt for meget tid på at dokumentere hverdagen – med det fysiske PL kunne jeg bruge en hel dag på at lave et spread, og det er jo meningsløst – har jeg på forhånd truffet en række designvalg.
Jeg har købt Cathy Zielskes nye meget enkle og stramme templates til 12*12 digitalt PL. Jeg har valgt disse templates, da der er mere white space omkring billeder / journaling spots, hvilket umiddelbart giver et mere roligt, stramt look. Jeg regner egentlig ikke med at få brug for mange andre PL-templates, men jeg overvejer at bruge nogle af Cathy Zielskes andre templates ind imellem.
I stedet for at skulle vælge journaling spots hver eneste uge har jeg besluttet mig for at køre et relativt neutralt farveskema på den front. Jeg har købt den digitale udgave af Midnight Edition fra Becky Higgins, og det bliver mine primære journling spots og fillers. Herudover regner jeg med at bruge andre neutrale fillers / journaling spots, men overordnet set kommer PL2014 til at køre i sort, hvid, grå og gyldne farver.
Jeg håber, at de her beslutninger betyder, at jeg kan holde fokus på at tage gode billeder og fortælle gode historier frem for at stresse over at få printet billeder i de rette størrelser, få siderne til at se ud, som jeg vil have dem mm. Og nu glæder jeg mig faktisk til at skulle i gang med uge 1 i 2014.
Hvad med jer andre pl’ere? Holder I ud her i 2013, måtte I give op, eller hopper I først på næste år?