Jeg har altid holdt meget af at komme i Tivoli og særligt i juletiden, men det er ved at være nogle år siden, det har kunne lade sig gøre at nå derind. Det er naturligvis ærgerligt, men sådan er det jo at flytte 900 km væk fra Tivoli. Det betød til gengæld også, at jeg blev noget fristet af et tilbud fra Phantasialand, hvor man kunne købe billetter til vinteråbningen 40% af normalprisen. Det var ikke til at modstå, og jeg kunne nemt lokke Line med på idéen, så vi slog til og måtte så bare vente, til det blev tid til at komme af sted. Aftenen inden vi tog derop, sad jeg og lavede lidt research, og jeg fandt blandt andet ud af, at der var indtil flere forskellige shows, man kunne se i løbet af dagen. Og med lidt planlægning kunne vi nå dem, vi gerne ville nå.
Det første show var Winterfeelings on Ice, som ikke overraskende var et kunstskøjteshow. Jeg har en forkærlighed for kunstskøjteløb, som jeg synes, er en virkelig smuk udtryksform, hvor alle bevægelser bliver så bløde og flydende.
Vi blev positivt overraskede over, at stort set alle de numre, der blev skøjtet til, var velkendte engelsksprogede julesange. Og derudover blev historierne fortalt med pantomime, så det var ikke noget problem for nogen af os at følge med i showet.
Og naturligvis må en skøjtende julemand have et lidt mere glimtende og spektakulært kostume end det sædvanlige røde og hvide. Her var der tale om en julemand klædt i guld og pels fra top til tå.
Det var meget fint: Efter hvert show blev de deltagende siddende / stående på kanten af scenen, så man kunne komme ned og have et meet & greet med dem. Meget brugervenligt. Ved første show var der en ældre herre, der var involveret i en af de skøjtendes småskader.
Fra Winterfeelings skyndte vi os videre til næste show, Crazy Christmas, som meget passende løb af stablen lige overfor det forstyrrede, forvirrende hus (minder vist om Skærsilden i Tivoli). Man måtte ikke tage billeder under showet, som fandt sted i et gammelt hjemsøgt palæ. Her blev der holdt vinterfest med dans, akrobatik og gøgleri. Det var flot lavet og underholdende. Og endnu en gang var der tænkt på det internationale publikum med meget lidt og helt basalt tysk ind imellem engelske julenumre.
Efter Crazy Christmas havde vi et par timer til at gå rundt og kigge nærmere på forlystelsesparken, inden vi skulle se det næste show. Der er gjort meget for at skabe en vinterstemning i Phantasialand, og således er der kunstsne på træerne – men rigtig sne på jorden. Selv i omkring 7-8°C.
Phantasialand er en forlystelsespark, som er inddelt i verdner, og min favorit var det gamle Berlin, som er komplet med fine huse og forlystelser, der ligner dem, man kender fra slutningen af 1800-tallet.
Der er blandt anden en meget fin karrusel i to etager, som Line var svært begejstret for – men som hun ikke kunne lokkes til at tage en tur i.
Hele Phantasialand er befolket af optrædende i kostumer, som passer til det område, de færdes i. Vi mener at have opdaget, at det er de optrædende fra showene, der også arbejder rundt om i haven mellem showene.
På Kaiserplatz, som er centrum i parken og udgangspunktet for det gamle Berlin, står der en vandkarrusel. Her stiger og falder stråler af vand, så de lige akkurat ikke når gæsternes fødder, som de drejer rundt.
Det er også på Kaiserplatz, at parkens store fine juletræ står og troner – men mere om det senere.
Fra Berlin gik vi videre til Fantasy, som er et rigtig hyggeligt legende område med forlystelser, der både er virkelig hurtig og vilde og nogle, der bare er søde og fjollede (som en lille karrusel med hoppende, kvækkende frøer). Der står en stor bygning i Fantasy, som huser både en fin lille op-og-ned-forlystelse, som ikke ser spor farlig ud, og så en rutjsebanen, som så – og lød – ret vild ud.
Indbyggerne i Fantasy var meget eksotisk påklædt, og så var de ikke i tvivl om, at vi skulle have et rigtigt billede – ikke noget med at snyde sig til at tage et billede af dem.
I udkanten af Fantasy, og i udkanten af parken, ligger der en ret stor sø, som er beboet af de her troldelignende personager. Der så ud som om, der kunne være aktiviteter inde i dem, men de var aflåst, da vi var der. Vi havde en ret sjov oplevelse ved at søge ud til søen: Der blev totalt stille i forhold til al lyden fra de områder, hvor forlystelserne var i gang. Egentlig ikke så tosset med en lille pause på lydsporet.
Vi vidste fra starten, at vi ville blive i Phantasialand til mørket faldt på, fordi det afsluttende show var et med lys og lyd. At vi så var så heldige, at solnedgangen præsenterede sit eget show, var rent held.
Kaiserplatz blev endnu finere i mørket, hvor bygningerne blev lyst op på dramatiske vis. Og så skadede det ikke stemningen, at himlen var så smuk.
Vandkarrusellen tog sig også meget meget mere spektakulær ud i mørket, hvor den blev lyst op nedefra.
Med mørket kom juletræet også langt mere til sin ret, fordi det stod helt og aldeles klædt i lys. Julestemningen kunne ikke andet end at indfinde sig der i mørket og den kølige luft.
Vi havde endnu et show, vi gerne ville se, 5 vor Weihnachten, og får at nå Silverado Theater, hvor det spillede skulle vi igennem Deep in Africa.
Det betød, at vi gik lige nedenunder Phantasialands mest populære (og fuldstændig vanvittige) rutjsebane, Black Mamba. Lad os bare sige, at vi blev rimelig overraskede, da der susede en flok dødsangste mennesker henover hovederne på os på vej mod rutsjebanen loop… Det bliver ALDRIG mig!
5 vor Weihnachten er Phantasialands nye juleshow, og her er der tale om et syngestykke med let komik. Settingen er julemandens soveværelse, hvor uret er gået i stå, så det nu er fem minutter i jul – og julemanden sover stadig! Kampen står mellem en djævel og en engel, hvor den ene får julemanden til at sove, den anden får ham til at vågne. Da det er hemmeligt, hvad der foregår hos julemanden, skal vi ikke her løfte sløret for, om julen bliver reddet…
Sidste punkt på dagsordenen var at se Die magische Rose, som er det afsluttende show, der finder sted på Kaiserplatz for foden af juletræet. Vi var på Kaiserplatz, da der var 50 minutter til showet startede, men vi besluttede at blive stående, fordi vi havde fået rigtig fine pladser ved et rækværk, vi kunne stå og læne os op ad. Heldigvis var der et lille vand- og lysshow, som vi kunne nyde et par gange, mens vi ventede.
Efter endt ventetid og med rækkerne foran os godt fyldt op (og vi havde stadig fint udsyn) gik showet i gang. Her var der tale om en historie, om at lyset forsvandt fra verden, fordi mennesker ikke behandlede hinanden ordentligt. Kun én pige var god, så hun fik den magiske rose.
Ved at berøre sig selv og andre med denne rose kunne pigen bringe lyset tilbage i verden – hvilket blev repræsenteret ved, at alle deltagendes kostumer tændtes i mørket. Det var en ret flot effekt.
På vej retur til parkeringspladsen gik vi igennem Mexico, som har en bakke fuld af oplyste juletræer.
For foden af bakken stod en af parkens medarbejdere og lavede frisk sne til næste dags besøgende. Måske man skulle have ventet til parken var tom… Det var i hvert fald ganske afslørende, at det ikke var rigtig sne fra julemandens kongsgård, der var spredt rundt i Phantasialand.
Vi havde parkeret bilen ved China Town, og det område var bare rigtig smukt dekoreret med bittesmå lys over alt – på sin vis meget kinesisk og i hvert fald meget magisk.
Vi blev stående for lige at se snedragen spy sin ild, og det kom også med på video – jo jo, madame har fået en smartphone, og hun er ikke bange for at bruge den. Nu skal vi så bare lige lære at tie stille imens 😉
Line og jeg var enige om, at Phantasialand slet ikke var så tosset et sted. Og det havde formentlig været endnu bedre, hvis man havde været til forlystelserne også. Men her i vintermørket var den her dag en god måde at booste julestemningen på!
