Da K og jeg i går var på julemarked i Bad Godesberg, kunne vi gå rundt med jakkerne åbne uden at fryse det mindste. Faktisk vil jeg næsten sige, at det var for varmt til at gå med vinterjakkerne lukkede. Det skal man vel i princippet ikke klage over, men fordi efteråret synes at være smuldret mellem fingrene på mig, må jeg indrømme, at jeg godt kunne bruge lidt kulde (og sne måske) for rigtig at fatte, at det nu er december. Faktisk så meget december at der er en uge til juleaften… I dag vågnede vi til den smukkeste solopgang over Siebengebirge, og vi mindede hinanden om, hvor heldige vi er at bo et sted, hvor vi har udsigt til bjerge og solopgange…
Den fine solnedgang ledte til den smukkeste dag med en del blæst men også med en klar blå himmel og temperaturer omkring 7-8°. Stadig ikke rigtig koldt, men dog noget der mindede bare en lille smule om vinter.
Jeg kunne ikke lade det fine vejr gå til spilde, så jeg tog vinterstøvlerne på og satte kursen mod skoven. Og endnu et øjebliks taknemmelighed: Jeg bor tæt nok på en skov til bare at gå ud af døren og af sted og så er jeg i skoven i løbet af ti minutter.
Jeg gik overordnet set det samme rute, som vi gik med Fam. Skovgaard for en uges tid siden. Det bliver formentlig en af mine faste ruter, for den er fin og det går godt op og ned undervejs, så man får pulsen lidt op. Og så kommer man forbi det her fine træ, som fortsat lever og ser så spektakulært ud.
Der er kun en bænk på rundturen, og jeg sad et øjeblik og kiggede på plaketten med indskriften:
Nur allein der Mensch
Vermag das Unmögliche:
Er kann dem Augenblick
Dauer verleihen.
Hjemme googlede jeg det for at se, hvordan det monstro skulle forstås. I min søgning konstaterede jeg, at det er et citat fra Goethes “Det guddommelige”, og såvidt jeg forstår det, betyder det noget i retning af: Mennesket alene magter det umulige: at give øjeblikket varighed. Det er ikke noget tosset citat at sidde der i skoven og meditere lidt over.
Det er som om man ser detaljer i naturen endnu bedre, når det er fint vejr. Måske er det, fordi man er mere fristet til at løfte blikket opad. Jeg kunne i hvert fald have taget billeder hele vejen rundt, men jeg skulle jo også gå og ikke bare stå stille.
Tilbage på Elliger Höhe går man lige under meget høje træer, som står på en vold, så de virker om muligt endnu højere…
Og hvad har min gåtur så med vejret at gøre? Tja, udover at det var fuldstændig vidunderligt vejr derude i dag, så har jeg kigget på vejrudsigten og er lidt nedslået over, at der loves 10° og regnvejr i løbet af ugen… Som K siger, så bliver det vist ikke vinter igen i 2013. Men jul bliver det da uanset vejret! Og det er trods alt nemmere for vores familie at komme herned, hvis det ikke bliver sne og frost.
Spiller vejret en rolle for din jul?
