Jeg har julepynt, som er købt steder, hvor vi har været på ferie og julepynt som er købt i alle mulige tilfældige butikker. Jeg har julepynt, jeg har fået i gaver og julepynt, jeg selv har lavet. Og som nyt i år har jeg så også købt noget julepynt, som en veninde har lavet i sin spejdergruppe. Og se, det er slet ikke så tosset med den slags julepynt, fordi det fortæller andre historier end julepynt, der er købt i Knauber eller Føtex.
Den 29. november kørte Lone og jeg til Gl. Holte og sad i mørket og ventede på, at disse to damer (som formentlig er kendte for en del af jer bag skærmen som søstrene Augustesen) kom frem til spejderhytten. De medbragte de fineste juleophæng, som de havde lavet til julemarked dagens efter, og det var netop disse ophæng, jeg var kommet for at indkøbe.
Her er ikke tale om lufttørrende FIMO-ler men derimod om rigtig brændt porcelæn, og de er lette og elegante i udtrykket. Og så er det så fint med de stemplede tekster mm. Jeg har selv givet dem sorte lædersnore, så de passer bedre hjemme hos mig.
Vel hjemme i Bonn igen købte jeg nogle cedergrene, og det er på dem, de fine Holger & Ludvig (mener jeg var navnet) ophæng hænger nu. Når solen står ind gennem vinduerne, bliver der det fineste juleskyggespil på væggen. Det er meget nydeligt, og jeg er glad for mine ophæng med deres personlige historie.
