Anden søndag i advent allerede… Hvordan kan det dog gå til? En tredjedel af dagene til juleaften er gået, og nu begynder det jo faktisk at gå rigtig stærkt. Skræmmende. Heldigvis er det ikke et væddemål, og vi når det, vi når her i denne december. Jeg tænker tit, at lige meget hvad man når, så bliver det jo jul under alle omstændigheder.For vores vedkommende bød anden søndag i advent på mangt og meget forskelligt i selskab med Familien Skovgaard.
Nissen havde været her i løbet af natten, og godt nok havde han haft gaver med til ungerne, men han havde også væltet alle stolene i stuen. Det havde ikke været synderligt populært hos Merle, som resolut havde rejst sin egen stol op og gerne ville have de andre på ret køl også. Det er altså også noget rod med den drillenisse…
K og jeg havde købt adventsgaver til Merle & Bertram, og hvor modellervoksen til Merle ingen problemer gav, så var 3d puslespillet til Bertram ikke stanset ordentligt ud, hvilket gav masser af (ekstra) arbejde til os alle sammen – og en del skære- og limearbejde for mig.
Dagens første udflugt gik ned i vores lokale skov, hvor alle mand var af huse for at nyde det fine milde decembervejr.
Bertram brugte noget af det meget mudder (og lidt bregneblade) i skoven til at lave en ganske overbevisende omgang kamouflage. Se selv, om du kan finde Bertram på det nederste billede?
Herren og fruen var der også selv – og det skal naturligvis dokumenteres som sædvanlig…
Efter en højdramatisk eftermiddag, hvor Bertram fik et ordentlig hak i panden, da han stødte ind i en af sættekasserne i stuen, tog vi på dagens anden udflugt: Den gik til julemiddelaldermarkedet i Siegburg.
Under det store juletræ på pladsen så vi gøgleri med bolde (hele syv på én gang), knive og ild samt spiste middelaldermad, lyttede til middelalder musik og hyggede os i det hele taget med vores favoritjulemarked. Der er bare en anden stemning i Siegburg, end der er på de traditionelle julemarkeder.
Vel hjemme igen har vi kunne konstatere, at der er huller i hukommelsen hos Heidi og hos mig – men nogle af dem blev da fyldt ud trods alt.
