
Da jeg så Meredith MacRitchies super flotte kort med Woodland Wreaths, var jeg sikker på, at jeg måtte lifte det. Jeg har lavet nogle ændringer: andet baggrundspapir, tilføjet de lange grene samt ændret tekstens placering. Alt sammen helt små ændringer, der gør kortet til mit eget.
Det var et kolosalt arbejde at udstanse og stemple alle delene til kransen, men det var altså også rigtig sjovt! Det tog vel omkring en spillefilms længde at lave det her kort (ja, jeg ser film på Netflix, når jeg laver kort).