
Til trods for at den har stået på flytning hele sensommeren og efteråret, så har jeg haft tid til at bestille nye julestempler hjem. Da årets julestempler fra Papertrey Ink slet ikke var min smag, måtte jeg udvide mine horisonter. Jeg har derfor for første gang købt stempler hos Wplus9, hvilket jeg ikke kommer til at fortryde det mindste, da deres stempler er mindst lige så lækre som PTIs. Derudover har jeg også købt to af Trine Brandt-Lassens julestempelsæt, og også her er jeg godt tilfreds. Jeg har tidligere købt stempler med danske tekster, som jeg bestemt ikke har været imponeret over, men det gælder ikke for Trines stempler.
I dag har der for første gang været lidt tid og ro til at at lege med de nye stempler, og jeg valgt at lifte dette kort i mere traditionelle julefarver. et var alletiders at sidde midt i resterne af vores flytterod og lave lidt kreativt. Men det var i princippet også tiltrængt, for jeg er godt og vel kommet bagud med julekortene. Vi får se, om jeg når i mål alligevel; ellers må nogle af de mange julekort, jeg skal skrive blive lidt mere enkle.