UK Tour 2013: Love is like a pineapple…

Line skulle flyve hjem til DK torsdag, og K og jeg skulle køre sydpå, men da Line først skulle flyve om eftermiddagen, havde vi tid til at nå noget om formiddagen. Vi startede med kaffe hos Costa i Ocean’s Terminal, så vi kunne købe ind hos Baxters og Marks & Spencers.

Planen for formiddagen var at køre ud og se et ualmindeligt fjollet bygningsværk, som har stået, hvor det har stået siden anden halvdel af 1700-tallet: The Dunmore Pinapple.

Jeps, vi taler om en bygning med en godt 14 meter høj ananas midt i det hele. At betegne bygningen, som bygningsherren,  John Murray, 4th Earl of Dunmores folly slår knap nok til. I det mindste anvendte man da oprindeligt bygningen som et orangeri – hvor man så satsede mere på at dyrke ananas.

På Lyme Hall havde vi hørt, at ananasser blev set som et ultimativt udtryk for rigdom, så her kan man da virkelig tale om at udstille sig rigdom for hele verden. John Murray havde været udsendt til Virginia, Amerika og formentlig er det her, han er blevet inspireret til at sætte en kæmpe ananas ovenpå sit drivhus. Ikke at jeg tror, der har været mange bygninger i 1700-tallets Nordamerika…

Det vil nok være en tilsnigelse at sige, at bygningen er smuk, men den er til gengæld virkelig spektakulær. Og jeg, som ofte tager billeder af arkitektur, har vist aldrig taget et helt så funky billede af en detalje på en bygning.

Der er tænkt over, hvordan den egentlig ganske udsatte og sarte konstruktion overlever skotske vintre: Der er dræn i bladene, og de er samtidig skabt således, at der ikke kan samle sig vand mm., som kan lede til frostskader. Det ser jo ud til at virke.

Jo, jo, vi var der alle tre, selvom det ikke var SÅ nemt at få os og kæmpeananassen med på et og samme foto. Men naturligvis skulle vi have det sidste trippel-selfie med, inden vi kørte mod lufthavnen for at sætte Line af.

På plænen foran ananassen stod en lille lund med æbletræer, som bar små æbler (gad vide om det er dem, man kalder “crap apples”?). Træernes grene var begroet med rensdyrlav, og det så ret fint ud.

Om det er den skotske tidsel, ved jeg ikke – men det er da i det mindste en skotsk tidsel, og dem så vi ikke mange af ellers. Måske skal man længere op i højlandet for at finde dem?

Fra kæmpe-ananassen gik turen til lufthavnen, hvor vi satte Line af efter ti dejlige dage i hendes selskab. Mens Line fløj hjem til DK, startede K og jeg vores noget langsommere returrejse til DE med timevis på vejene i regnvejr.

Vi skulle vælge et sted at stoppe, og vi valgte Tebay Services, hvilket viste sig at være alletiders gode idé. Her var bestemt ikke tale om en almindelig resteplads, men derimod en luksus én af slagsen med en virkelig lækker landhandel, take-away sandwichbar og cafeteria.

Vi endte med at shoppe i butikken og få kaffe på cafeteriaet. Ikke tosset. Jeg fik en super fin lysestage og nogle lækre viskestykker med mig derfra – og så sneg K sig til at købe en bryllupsdagsgave til mig.

Alt var gennemtænkt og fint udført på Tebay Services, og det inkluderede altså også skiltene, som var rigtig nuttede. Og nå ja, så er det her fotograferet foran scones-buffetten, for sådan en må man da have.

Vi havde en enkelt overnatning i Warwick, men det var kun for overnatningen skyld, for vi skulle og kunne ikke nå at se noget i Warwick – det må vi have til gode til en anden god gang.

This entry was posted in Ubesluttet and tagged , , , . Bookmark the permalink.

One Response to UK Tour 2013: Love is like a pineapple…

  1. Dorit says:

    Ku’ den tidsel være en artiskok ?! Ellers fed tur, tak for guideningen…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *