Det gav selvfølgelig lidt en begrænsning på hvor langt omkring vi kunne tage på tur, så vi satte kursen mod Ocean Terminal, et stort shoppingcenter der ligger ikke ret langt fra vores lejlighed på havnen i Leith. Vi fik ordnet nogle julegaveindkøb og købt mad ind til de næste par dage, hvorefter vi satte os og spiste frokost med udsigt ud over havnebassinet, hvor den belgiske flåde var ved at stå til søs. Faktisk sad vi med udsigt til huset, vi boede i – det er det højre af de to.
(Klik for at se i fuld størrelse.)
Vel tilbage på hotellet fik vi at vide at de havde en ny lejlighed til os, og da vi havde flyttet vores ting var der nu en lidt anden udsigt …
Faktisk var vi blevet opgraderet fra en ildelugtende stuelejlighed med beskidt gulvtæppe til en stor, lys penthouselejlighed med trægulve. Det var ret overvældende og noget af en forbedring, kan man roligt sige. Så har vi også prøvet at bo på 7. sal med vinduer, der går til gulvet. Det er ret foruroligende, men heldigvis kan de færreste af dem åbnes… Og udsigten er helt utrolig heroppefra!
Således opmuntrede besluttede vi os for at tage på en eftermiddagstur til Kinross, som ligger ved bredden af den største sø i det skotske lavland, Loch Leven.
Ude i søen ligger en del øer (syv i alt ifølge en infotavle ved søbredden, men vi kunne nu kun se 4-5 stykker), og på en af de øer – passende kaldet Castle Island – ligger Loch Leven Castle. Borgen blev bygget omkring år 1300 og er primært kendt for at have været fængsel for Mary, Queen of Scots. Hun sad på øen i knap et år, efter at en gruppe skotske adelsmænd havde gjort oprør mod hende og hendes mand, Jarlen af Bothwell. (Det er ham der senere dør i fangenskab på Dragsholm Slot.)
Man kommer ud til øen i søen ved at tage det der på slottets webside beskrives som en “ferry”. Ved nærmere eftersyn viste færgen sig dog at være en motorjolle med plads til 12 passagerer og et fribord på cirka 15 cm.
Selv om båden var lille, var der god fart på.
Da færgemanden Rob sejlede afsted med os, fik vi de korte og præcise instruktioner: båden havde to nødudgange for og bag, men i dag ville der være “no emergencies”. Og ganske rigtigt, efter 10 minutters sejlads ud over søen gjorde vi landgang.
Slotsruinen består primært af en relativt velbevaret donjon og borgmur. De resterende bygninger i og udenfor borggården er mestendels forsvundet.
Naturligvis var det nødvendigt at nappe et trippel-selfie, så man kan være sikker på, at vi alle sammen var til stede på øen i søen.
Der er smukt på øen i Loch Leven, men man forstår måske godt, hvorfor Mary kaldte stedet for hendes “boring prison”. Hvis man skulle være fænglet der, ville man nok hurtigt få gået alle de ture, der kan gås på den lille ø. Men som besøgende har man jo heldigvis bevidstheden om, at Rob og hans lille “færge” kan tage en retur til fastlandet.
Efter en halv times tid havde vi set hvad der var at se på øen. Da vi sad og ventede på at færgemand Rob kom og hentede os igen, kom der en temmelig nærgående fasan forbi.
På vej tilbage på fastlandet (eller okay, i hvert fald en lidt større ø) kørte vi over til Kinross House, som blev bygget i det 17. århundrede med udsigt til slotsruinen som en feature.
Et kig tilbage mod bådehuset afslørede at regnen var på vej, så vi satte hastigt kursen tilbage mod Edinburgh.
Undervejs gjorde vi et hurtigt geokassestop i Aberdour, hvor slottet desværre lukkede lige da vi kom. Man kunne dog stadig gå ind på kirkegården ved siden af, og få et godt skud af Aberdour Castle og St Fillan’s Church (til højre).
Kort før vores lejlighed stoppede vi ved Newhaven Harbour, der lå og så flot ud i aftenlyset.
Mens vi stod og nød udsigten lagde vi mærke til en mand med et stort surfbræt, der vadede ud i havnen. Vupti hoppede han op på planken, rejste sig op og begyndte at padle afsted ud i solnedgangen.
Sådan kan man jo også tilbringe en mandag aften. Vi valgte at slappe af i vores lejlighed og nyde udsigten over Edinburgh i stedet … 🙂
