Daily Archives: 05/09/2013

UK Tour 2013: Tideswell og Haddon Hall


Onsdag aften var K og jeg blevet enige med os selv om, at vi ville foreslå Line, at vi kørte til Haddon Hall torsdag. Det var hun heldigvis med på, så det blev slagplanen. Da Haddon Hall først åbnede klokken 12, havde vi tid til at nå omkring Tideswell på vejen, hvor The Parish Church of St. John the Baptist, som også er kendt som Cathedral of the Peak kan findes.

Vi parkerede lige overfor kirken i første parket til det skønne blomsterbed foran kirken. Det er skønt at rejse, når temperaturerne er kommet ned på sensommerniveau, men blomsterne fortsat er farverige og lækre.


Disse otte figurer befinder sig i området lige foran alteret, og de repræsenterer hver en helgen eller anden vigtig figur i kristendommen. Jeg er desværre i tvivl om lige præcis, hvem der er hvem, men de er: Angel (purity), St. Mary, St. George, St. Chad (Lichfield), Life of John Baptist, Zacharias, Elizabeth, Jesus (Baptism) og St. John Baptist.

Det var ikke nemt at tage billeder af det, men som K sagde, så var der her tale om en kirke med “facitlisten” på væggen. Der var store opslag med de ti bud, fadervor samt trosbekendelsen. Så skulle alle da kunne være med.

I kirken i Thaxted var der også en detalje, som jeg aldrig har set i en kirke tidligere: Meget tydelig og tilstedeværende rørføring. For mig er det på en eller anden vis meget engelsk! Det så ret underligt ud.

Fra Thaxted kørte vi gennem et diset og dermed meget dramatisk udseende Peak District. Tågen gjorde absolut ikke landskabet mindre imponerende og smukt – det ændrede til gengæld helt karakter.

Vi havde et fotostop et sted, og vi parkerede lige ud for et hul i et af de mange mange stengærde med et hul i. Det var jo naturligvis oplagt som en ramme for et fotografi – og det er altså alt, hvad man kan sige om det.

K havde planlagt et geocachingstop med en forrygende udsigt. Her kan man se, hvordan skyerne næsten ligger nede mellem de bløde bakker.

Ved udsigtspunket var der en lang række bænke, og de havde alle som en en lille plade med nogle mindeord. De to her var mine favoritter for ømheden og varmen i dem.

Spot en lille mand i et meget meget stort landskab. Jeg er bange for, at K vist ikke fandt kassen, men så var det da heldigt, at udsigten var helt fantastisk. Så var stoppet bestemt ikke spildt.

Vi kom for tidligt til Haddon Hall, men vi havde hjemmefra set, at vi godt kunne komme fra klokken 11, hvor området og cafeen åbnede. Der var en kort gåtur fra parkeringspladsen op til cafeen, og undervejs var der flotte views op mod det store palæ.

Huset er bygget i stadier mellem 1200-tallet og 1600-tallet, men der har været bolig på stedet siden det 11. århundrede. Det fine ved Haddon Hall er, at store dele af huset fortsat står, som det ville have gjort for 400 år siden.

Ved siden af cafeen stod et antal formklippede buske, og to af dem havde former, der knytter an til stedet: En påfugl og et vildsvin. Påfuglen var ikke nem at identificere, men selvom grissebassen er blevet lidt pjusket på trynen, så man kan da godt se formen.

Haddon Hall er fortsat et hjem, idet greven bror og hans familie bor her. Det betyder naturligvis, at der er en del af huset, man ikke har adgang til.

Fra gården er det meget vanskeligt at skelne husets kapel fra resten af palæet – faktisk er det primært det her blyindfattede vindue, der markerer kirkens tilstedeværelse. Inde i kirken er man dog ikke i tvivl om rummet funktion.

Helt centralt i kirkerummet står en stor sakrofag, som er meget rørende udsmykket. Stenkisten (som er en kopi af originalen) står der som minde om familiens søn, der døde som ni-årig i 1894. Det virkelig rørende ved historien er, at det var den sørgende moder selv, der lavede portrættet af sin søn. På sin vis fornemmer man godt den kærlighed og smerte, hun må have følt, for der er en utrolig ømhed i hele monumentet.

Kapellet har en del fresker på væggene, og en af de mere kuriøse er denne trio af skelletter, som gemmer sig på bagvæggen. Så kan man da aldrig glemme, at vi alle er dødelige.

Inden vi begav os ind i selve huset, måtte vi naturligvis nappe dagens selfie – og K har vist gjort det til en mission at se goofy ud. Men vi var der alle tre!

Når man færdes på Haddon Hall, kan man ikke undgå at se familiens totemdyr, påfuglen og vildsvinet. Som det ses her, så findes de på nedløbsrør og i blyindfattede ruder, men de er også tilstede på træværket i huset.

Man træder ind i Haddon Hall i en lille gang, men det første rum er så huset store “hall” – det rum hvor middage udspille sig i Tudor-England. Hallen er desværre så stor (og alligevel så lille), at det ikke kan lade sig gøre at tage et meningsfyldt billede af den. Til gengæld kan man se denne lille ret besynderlige detalje: Ved døren sidder et “håndjern”, hvor man endte, hvis man ikke kunne drikke op. Straffen var så at få hældt resten af sin drikkevare ned i ærmet… Javel så.

Køkkenet står fortsat, som det stod i Tudor-tiden, og det er sjovt at se, hvordan et rum er belvet brugt og slidt. Og så grinede jeg lidt af, at der ikke er 120cm mellem køkkenbordene (som man anbefaler i dag). Man kan forestille sig, at der har været hektisk aktivitet og høj varme, når der har været store selskabet i huset. Faktisk kan fantasien få lidt hjælp, for BBC lavede udsendelsen The Tudor Feast, hvor der blev lavet en fuld middag i det gamle køkken på Haddon Hall.

I køkkenet kan man også se slidet i stengulvet – der må være gået rigtig mange skridt ovenpå det her dørtrin for at få det til at se ud på den her måde.

Det er jo meget almindeligt i gamle huse, at man ikke må sætte sig på møblerne, men på Haddon Hall havde de udtænkt en ret fin måde at afstrække besøgende fra at sidde i møblerne: Tidsler på alle sæderne.

Det er klart, at der er en god udsigt indefra huset, og jeg elsker billeder taget ud igennem åbne vinduer som her.

I the Earl’s Appartment har et mindre antal kongelige (formentlig alle dem der har været der) fået lov at skrive deres autograf ovenover pejsen. Den gode Prince of Wales har været der hele to gange – i 1979 og i 2012 – og hans underskrift har ikke ændret sig meget i perioden. Det der til gengæld er lidt sjovt ved samtlige royale underskrifter her er, at der er en streg under nanvnet.

Haddon Halls Great Gallery er et ret flot rum, som i modsætning til mange andre galleries man ser i store huse, har en underspillet farvetone. Vi lærte på Haddon Hall, at det her lange rum er skabt til “gentle exercise”. Altså til at gå rundt og rundt i, hvis vejret ikke var til udendørs eskapader.

Der er optaget flere film og serier på Haddon Hall, og såvidt jeg kunne forstå, optræder the Great Gallery i Jane Eyre fra 2006 – den må jeg se, om jeg kan finde og se, når vi kommer hjem.

Fra the Great Gallery kom vi af en trappe ned til udgangen til haveanlægget, som var rigtig dejligt. Fra havesiden kan man for alvor se, hvor stort Haddon Hall faktisk er.

Haven var fint anlagt, men endnu vigtigere så var der fortsat mange planter i blomst. Så både morgen og eftermiddag kunne vi nyde efterårets blomsterflor.

I et af hjørnerne af den øverste del af haven kunne man gå opad et par trin og se ned over stedets parkanlæg. Line hænger ud på udsigtsposten.

Og her er så udsigten, vi alle tre måtte op og kigge ned på. Man kunne faktisk ikke se den med mindre, man hoppede op af de tre små trin. Tænk, at så meget udsigt så nemt kan skjules.

Line mente, at Hr. & Fru måtte stille op til fotografering i døren ind til den nedre del af huset – og det gjorde vi så. En af os stillede os mere an end den anden.

På vej tilbage til parkeringspladsen fik K øje på, at stedets postkasse havde et monogram, vi ikke tidligere havde set. Ganske vist står der ER, som på de moderne kasser, men nedenunder kronen står der så VII. Så her er altså en postkasse fra da Edward VII var konge, hvilket var i periode 1901-1910. Nu er det gået lidt sport i at finde forskellige regenters postkasser, for vi må konstatere, at det ikke er ualmindeligt her til lands, at postkasserne har ganske mange år på bagen.

34

Fra Haddon Hall gik turen via Buxton retur til Hargate Hall. I Buxton spottede K en meget fin variation over fiskeklistermærket, en del mennesker kører rundt med. Den her sticker rammer mere vores overbevisning.

Vi var relativt tidligt (omkring klokken 17) hjemme på Hargate Hall, hvilket betød, vi havde tid til at sidde “ude i internettet” (fællesrummet på vores etage af huset) og rode lidt med det verdensomspændende.

Tagged , , | 1 Comment