Daily Archives: 01/09/2013

UK Tour 2013: Cambridge & The Cricketers

Efter en nat, hvor hverken K eller jeg sov alverden, vågnede vi til endnu en herlig dag i det engelske. Vi skulle videre i programmet, og dagens endemål var Jamie Olivers forældres pub The Cricketers, hvor vi havde booket to overnatninger. Men inden da havde vi planlagt at se universitetsbyen, Cambridge. Vi nåede dog lige ned på stranden forenden af den vej, The Knot lå på. Det var 15°C og overskyet, så vi var egentlig begge indstillede på en dag, hvor vi skulle være iført lidt mere tøj end dagen før.

20130901_111444

K er ret tjekket, når det kommer til ferieplanlægning, så han havde fundet ud af, at den bedste måde at komme til Cambridge centrum på, var at lave en omgang “park and ride”. Så det gjorde vi naturligvis. Vi parkerede bilen, betalte for en returbillet med bussen og så var vi af sted.

20130901_111959

Tja, hvad kan man sige? K konstaterede, at de i H&M i Cambridge har 1 Ladies Man men ingen kvinder – der kan man bare se!

Vi var ikke nået ret langt ind i Cambridges gader, før vi snublede over indgangen til det første af byens 31 colleges, Christ College. Da det netop var de mange colleges, der var årsagen til vores besøg i Cambridge, slog vi til og kiggede indenfor.

Der gik ikke lang tid, før vi begyndte at undre os over, hvad de her colleges var, og hvordan de virkede… For Christ’s Colleges vedkommende er der tale om et ret stort område med mange forskellige bygninger adskilt af grønne områder. Når vi kiggede ind ad vinduer eller på navneskiltene, så blev det tydeligt, at der ikke alene var tale om et kollegium, som vi forstår det. Vi lavede lidt internet-research og fandt ud af, at de engelske colleges dels er kollgier og dels selvstændige uddannelsesinstitutioner: Man bliver optaget på Cambridge University, men man har også privatundervisning med proffessorer fra ens college. Nogle colleges står endda for optagelsen på universitetet. Det er ret avanceret, men det lyder også, som en rigtig fed uddannelsesoplevelse!

En af Christ’s Colleges fremmeste tidligere “elever” var Charles Darwin, som var tilknyttet Christ’s fra 1828 til 1831, og naturligvis kan man fortsat fornemme, at Christ’s er stolte af deres tidligere medlem.

Mens vi gik rundt, blev jeg så fascineret af, at der var navneskilte på bygningerne, at jeg nappede dette foto. Da jeg for 10 minutter siden (nå ja, da jeg skrev dette var det 10 minutter siden) ville bearbejde billedet, opdagede jeg navnet “C. Darwin” udfor rum #4. Jeg spurgte K, om han mente, at der ved et tilfælde var en C. Darwin tilknyttet Christ’s nu. Efter lidt googling viste det sig i stedet at Charles Darwins værelser på Christ’s var i det nuværende G4, og derfor står hans navn her. Så jeg tog ved et totalt tilfælde et meget sigende billede.

Når man færdes på Christ’s Collges område, føles det lidt som at gå rundt i en landsby, hvor små lave bygninger står tætbeplantet med smukke blomster eller som her store rosmarinbuske. Det er alt sammen meget idyllisk. Fordi vi kom her, inden semesteret startede, var her også meget meget stille med kun nogle få andre (turister) på området.

Lørdag var Jessica og Davd blevet viet og havde holdt “wedding breakfast” på Christ’s. Allerede i indgangen til Christ’s blev vi adviceret om den glade begivenhed, idet der på en opslagstavle stod “We congratulate Jess and David with the wedding” (eller noget i den retning) – meget hyggeligt egentlig. Og i kapellet kunne vi så se resterne af den glade anledning i form af tørrede blomsterblade foran kapellet og indenfor.

Fra Christ’s College gik vi videre gennem de travle gader i Cambridge. Det var ikke til at fornemme, at det var en søndag, for der var fuld gang i butikkerne, og der var masser af mennesker på gaderne. Når vi løftede blikket op fra gaderne, fik vi øje på smukke gamle bygninger over alt.

20130901_121733

Da vi vidste, at vi havde udsigt til en substantiel aftensmad, besluttede vi ikke at spise frokost for sent. Det helt naturlige valg var at gå på Pret, når der nu var en i byen. Vi delte to lækre sandwiches og fik lidt kækt at drikke. Teksten på toppen af flasken er jo spot-on.


Der var ingen tvivl om, at vi ville se King’s College, som muligvis er det ikoniske Cambridge-college. Man slipper da heller ikke på college-området uden at betale for det, men det synes jeg egentlig er ok, når man betænker, at det faktisk er et sted, hvor mennesker bor og arbejder. Hvis der var totalt fri adgang, så tror jeg ikke, det ville være nemt at få udrettet meget.

Allerede mens man nærmer sig indgangen, fornemmer man King’s Colleges kapels storladenhed. Kapellet fremhæves som et af de fineste eksempler på sen engelsk gotisk stil.

Kapellets loft er verdens største vifte-hvælving, og den er virkelig bjergtagende i al sin storhed. Det ser simpelthen så smukt ud, som hvælvingens dele glider ind i hinanden hele vejen ned gennem kapellet.

Her kan man bedre se, hvordan vifterne mellem vinduerne, folder sig ind i hinanden. Selvom loftet ikke er forgyldt eller malet, så har det meget høj detaljegrad, som virkelig er effektfuld.

Kapellets rum er opdelt lige før området foran alteret af en ret voldsom egekonstruktion. Der er tale om en “skærm”, som Henry VIII skænkede King’s College for at fejre sit og Anne Boleyns vielse. Det betyder altså, at man nåede at få udført og monteret hele skærmen på de blot tre år, Henry og Anne var gift… Der har været fart på! Til trods for at Anne, som vi ved, ikke kom levende ud af sit ægteskab med Henry, så kan man stadig se hendes initialer på skærmen. Så dem har han trods alt ikke forlangt fjernet.

Man kan helt glemme, at det er efterår, når man ser en blomstrende busk som denne. Jeg ved desværre ikke, hvad den hedder, men den var stor og formentlig gammel – og meget meget yndig.

King’s Colleges område gennemskæres af floden Cam, og på den modsatte side af floden spottede vi noget så eksotisk (i hvert fald for en by som Cambridge i det 21. århundrede) en lille flok køer! Området kaldes Scholars’ Piece, og det er ikke umiddelbart klart, hvorfor der står køer lige der. Det tætteste jeg kan komme på en forklaring er, at de skal minde om, at King’s i forne tider havde et husdyrhold… Det giver måske lidt mening? Under alle omstændigheder ser det jo mægtig idyllisk ud med græssende køer i det fjerne.

Venedig har sine gondoler, Cambridge sine punts (en fladbundet båd). Bådene bliver drevet frem ved at punteren (den nydelige unge mand – for det er flest mænd – der står på skibets bagperron) skubber en lang stage ned på flodens bund og sætter af. Punting på Cam er sådan et lidt stereotypt billede på college-livet, men faktisk kom traditionen først til Cambridge i starten af 1900-tallet. K og jeg nøjedes med at stå på broerne over Cam og se på forskellen mellem prof-punters og så glade amatører, der havde lejet en punt for dagen. Lad os bare sige, at teknikkerne var forskellige.

Jo, jo, vi var der begge to – med den store smukke kirke, floden Cam og punters i baggrunden. Meget Cambridge’skt, må man sige.

Når man går retur op mod King’s College fra Cam, har man en virkelig flot udsigt til kapellet og flere af King’s bygninger.

Fra King’s colleges gik vi videre gennem Cambridge, forbi utallige andre colleges, som vi dog nøjedes med at kigge på udefra. Men da vi nåede til St. John’s College og fik kigget i guidebogen, så måtte vi ind og kigge nærmere på stedet. St. John blev grundlagt i 1511 af Henry VIIs moder Lady Margaret Beaufort. St. John’s består af flere mindre områder, som er blevet bygget efterhånden som behovet for mere plads er opstået, og derfor er der tale om bygninger i forskellige stilarter. Da de er relativt afgrænsede fra hinanden føles det ikke rodet, men derimod spændende, fordi man kan mærke tiden gå.

Ikke overraskende finder man kapellet i den første af gårdområderne – dog er der her tale om et nyere kapel, da det oprindelige stod på det stykke græs lige ved siden af det nuværende kapel. Man kan fortsat se resterne af det oprindelige kapel i form af gravsten i græsset. Kapellets tårn er lidt afstumpet og har ingen klokker, fordi den herre der havde tilbudt at betale for tårnets opførelse desværre utidigt omkom i en jernbaneulykke.

Kapellet var delvist aflåst, så jeg måtte tage dette billede gennem en gitterport. Men man fornemmer alligevel klart, at kapellet her er langt mere udsmykket, end det var tilfældet på King’s College. Den rige udsmykning stammer i høj grad fra det tidligere kapel, og derfor har dette midt 1800-tals kapel fået et relativt bedaget interiør.

Fordelen ved at gitterporten ind til selve kirkerummet var lukket var, at de blyindfattede ruder spejlede sig i portens messing-indlæg. Det var ret spektakulært, men desværre ikke helt trivielt at tage et ordentligt billede af. Heldigt, at jeg så faktisk så effekten.

Denne del af St. John’s ligger på den fjerne side af Cam, og St. John var faktisk det første af Cambridges colleges, der lagde en bygning på The Backs, som området derovre hedder. Bygningen i midten, New Court, bliver kaldt “The Wedding Cake”, og er fra 1831.

New Court er forbundet til Third Court via en lukket bro over Cam. Broen hedder Bridge of Sighs, og har naturligvis taget sit navn fra broen med det samme navn i Venedig. Den eneste lighed mellem de to broer er dog, at de er lukkede…

Dagens tour-guide ledte os træfsikkert hele vejen igennem St. John’s, og da vi så skulle finde en udgang, læser han grinende op fra brochuren: “Now retrace your steps to exit St. John’s College”. Jo jo – vi var skam endt i en blindgyde, men heldigvis en rigtig nydelig en af slagsen. Hvert af Cambridges colleges er på mange måder afgrænsede og lukkede områder, så det var egentlig ganske illustrativt for stedet, at vi måtte samme vej retur, som vi var kommet.

Som det også var tilfældet på Christ’s College, så var der navneskilte på bygningerne i St. John’s. Jeg var ret begejstret for, at man allerede nede ved hoveddøren kunne se, hvem der var på sin pind, og hvem der ikke var til at træffe. Det virker meget gennemtænkt.

På vej retur mod bussen til Park & Ride pladsen gik vi forbi The Church of the Holy Sepulchre, Cambridges runde kirke, som er en af de fire rundkirker i England, der fortsat er i brug. Vi afstod fra at betale for at komme ind i kirken og nøjedes med at konstatere, at den ganske rigtig var rund – som vi jo kender det fra Bornholm.

På vej væk fra Cambridge kørte vi en (geocaching-)omvej for at se et hus, som Anne of Cleves fik i forbindelse med at Henry VIII lod sig skille fra hende. Det er vist en smule uklart, om hun faktisk boede i huset, men det var i hvert fald en del af hendes “hustrubidrag”. Geocachen på stedet hed meget passende “When divorce is the better option” – og det må vist siges at have været tilfældet, hvis man var så uheldig at blive gift med Henry VIII.

K’s fødselsdagsgave fra mine forældre var en overnatning på The Cricketers, og vi var så heldige, at de havde et specialtilbud, hvor man fik overnatning, middag for to samt morgenmad for en fordelagtig pris. Så vi slog til! Og det er vi ikke kede af, at vi gjorde. Maden på pubben er reel, engelsk og vellavet. Vi fik:
Forret
K: English classics plank with handmade pork pie, crispy crackling, scotch eg g and Suffolk Gold cheese, with home made green tomato chutney and piccalilli.
C:  Fennel, orange and chicory salad with Cropwell Bishop cheese and toasted pecan nuts
Hovedret
Vi fik begge Sunday roast med yorkshire pudding, kartofler, blomkål, gulerødder, mos af søde kartofler og gravy. Det var ikke nogen let lille ret! Men K var vældigt tilfreds med at spise næsten to hele yorkshire puddings 😉
Dessert
K: Sticky toffee pudding med rom-rosinis serveret på en sprød karamelbund.
C: Pavlova med chantilly-creme og kirsebær.
Det hele smagte mægtigt – men nøj, hvor var vi mætte, da vi var færdige med at spise. Og det endda uden at nogen af os havde spist alt, hvad der blev serveret. Jøsses, du milde!

Vi dejsede omkuld i den (endnu en gang) ubegribeligt bløde seng ovenpå en begivenhedsrig dag i det engelske.

Tagged , , | 2 Comments