
Jeg er kommet et par uger bagud med PL igen, men heldigvis er det ikke uger med voldsomt mange billeder, så det skal nok gå. Nu har jeg fået lavet uge 32, hvor K og jeg blandt andet var på besøg hos Mel, Daniel & Merle i Greetsiel ved det tyske vadehav.
Ugeindikatoren er et billede fra Greetsiel – med byens to møller, som også er byens vartegn. Som det ses har jeg kun få billeder fra de første dage af ugen, men det er alligevel billeder, der er med til at dokumentere vigtige begivenheder: Indkøbet af flyttekasser, K der arbejder hjemme fordi maleren og mit brev til doktorerne, som endte med gode nyheder.
Jeg skal gerne tilstå, at det tyske vadehavsområde ikke var mit favoritsted i dette smukke land. Men vi fik da set lidt af området, og mest af alt var det hyggeligt at være sammen med vores venner.