Familien Skovgaard i Bonn – sommerudgaven I

Vi har været så heldige at have besøg af Fam. Skovgaard fra torsdag aften til mandag morgen, og det har været nogle dejlige dage i godt selskab. Det er altid en fornøjelse at have besøg af Bertram, Merle, Heidi & Christian.

Fredag formiddag fulgtes jeg med Fam. Skovgaard op i byen; selv skulle jeg til tandlæge, mens de andre skulle shoppe og lege på legepladsen. Bertram besteg en af Bonns martyrers afhuggede hoveder og forlangte, at indtoget blev dokumenteret – som sagt, så gjort.

Om eftermiddagen meddelte Bertram pludselig, at han og jeg skulle op og lave “det der kunst eller hvad det nu hedder”. Det er jo ikke en invitation, man kan sige nej tak til – hvilket Bertram nu heller ikke lagde op til som en mulighed.

Jeg synes simpelthen bare, at det er så hyggeligt at have Bertram med i scrapværelset. Han arbejder og leger sig frem med stempler, klistermærker og denne gang med rub-ons også. Det er en sjov oplevelse at sidde og se, hvordan man som en 6-årig knægt sætter tingene sammen. Og så er det vidunderligt hyggeligt at snakke med Bertram, mens han scrapper.

Da Merle var lagt i seng, var det tid til fredagshygge for Bertram. K blev inviteret til at se Home Alone sammen med Bertram – men jeg tror ikke, at han deltog i slikspiseriet ;o) De to så nu ud til at hygge sig rigtig godt, og K har da også en stor stjerne hos Betram – og omvendt.

This entry was posted in Ubesluttet and tagged , , , . Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.