Vi stod tidligt op lørdag morgen, og sad i bilen på vej mod Belgien, da klokken var 7.15. Undervejs kørte vi ind i et voldsomt uvejr med hård vind, masser af regn samt lyn og torden. Billedet gør desværre ikke oplevelsen fyldest, for det var virkelig ekstremt vejr med nedfaldne grene og skraldespande, der var blæst ud på kørebanen.
Vi havde aftalt at mødes med Fam. Skovgaard i Dinant, som kan prale med en citadel højt over byen samt et Leffe-museum. Da det fortsat væltede ned, da vi ankom til byen, besluttede vi at nappe det indendørs ølmuseet fremfor den udendørs citadel. Vi nåede at blive godt og vel våde på vejen op til det gamle kloster, der huser museet. Da vi så nåede op blev vi mødt af en usædvanligt uimødekommende museumsansat, som gjorde os opmærksomme på, at museet først åbnede 25 minutter senere. Hun gav os dog – omend lidt modvilligt – lov til at vente indenfor i tørvejret.
Selve museet var i klosterets tidligere kirke, og et lidt besynderligt sted, hvor den primære udstilling bestod af tv-skærme i guldrammer. Man brugte et lille kort til at få rammerne til at vise små film eller billeder relateret til produktionen af Leffe – eller til at dufte til potentielle smagsgivere til øllen. Det sidste koncept var Merle svært begejstret for; faktisk så meget at hun lagde hovedet helt ned på bordet, når hun skulle dufte til sagerne.
Inden vi gik ind, havde jeg joket med, at der måske bare var en pedistal med en Leffe på… Og jeg var ikke helt galt på den. Heidi bemærkede, at det var meget fint, at øllene havde erstattet munkene på kirkebænkene…
Liza fik hurtigt en ny fan, og Bertram var vældigt interesseret i, hvad Liza spillede på telefonen, om hun skulle med i poolen mm. Det var faktisk rigtig sødt.
Foruden det lille interaktive museum var der smagsprøver på tre forskellige Leffe-øl med i entreprisen, og det var hyggeligt lige at holde en kort øl-pause i Chesterfield-sofaerne og smage lidt forskelligt øl. Heidi og jeg var mest til den røde øl til venstre, Chr. var begejstret for øllen i midten, mens K var til den mørke øl. Så der var tydeligvis lidt for enhver smag.
Fra museet gik turen nedad bakke igen, og pga. vejret nøjedes vi med at se byens anden seværdighed på afstand; så har vi også en årsag til at vende retur til Dinant ved en anden lejlighed.
Broen over Maas er udsmykket med en allé af unikke malede saxofoner (lige som man kender med bjørne i Berlin, Beethoven i Bonn og køer over hele verden). Notre-Dame kirken ses i baggrunden, og det så lidt tosset ud med saxofonerne foran den lidt dystre kirke.
Der er naturligvis en forklaring på saxofonerne i Dinant: Adolphe Sax, som opfandt saxofonen, var fra byen. Så de her saxofoner er faktisk at sidestille med de Beethoven-statuer, der fra tid til anden dukker op i Bonn.
Heidi & Chr. havde lejet et super fint feriehus i Bonlez med udsigt, pool, kirsebærtræer, terrasse og grill. Helt perfekt til sommerferie og for vores vedkommende sommer-week-end-visit. Eftermiddagen gik da også med at plaske i poolen, guffe kirsebær lige fra træet, slikke sol og hygge.
Merle tog sig en lur i skyggen under et af havens kirsebærtræer, og man kan godt forstå, hvis det var et dejligt sted at sove – men man kan undre sig over, at hun kunne sove for lyden af en begejstret storebror, der live rapporterede fra sine udskejelser i poolen.
Udsigten over markerne og ned til den nærmeste lille by var bestemt heller ikke ringe – faktisk var det helt perfekt. Og når man sidder der med fødderne i poolen, glade unger, gode venner og familie, temperaturer under 30° og en mild brise – så kan selv JEG holde af sommeren.
Liza slappede af med udsigten over markerne og lidt solskin på snuden. Jeg lånte hendes objektiv, og fik sågar lov til at tage et par billeder af damen selv. Det her er mit favorit, og jeg forsøger at overbevise hende om, at det er et super billede.
Der er ingen tvivl om, at en pool er en magnet – både for børn og voksne. Bertram var næsten ikke at holde fra poolen (faktisk måtte “låget” rulles for, for at holde ham ude af den), og heller ikke Merle kunne stå for det kølige vand. Men man skal være hurtig for at fange et billede af den lille frøken.
Den her øvelse handlede vist nok om noget med “rullestols-politiet”, som dog var lidt vanskeligt at tage alvorligt. Bertram forsøgte at anholde Heidi, som bare grinede af ham, som han sad der helt sammenkrøllet i baderingen. Men sjovt var det! Efter middagen blev selv Liza lokket til at hoppe i poolen! Og det var da også virkelig fristende med det dejlige lune vand og den milde aftentemperatur.
Middagen var grillmad serveret med ratatouille, salat, kartofler og majs – og indtaget på terrassen lige ved siden af poolen. Chr. var grillmesteren, og resten af os kommentatorer på grillprocessen ;o)
Jeg glæder mig faktisk til at få en terrasse i Muffendorf, hvor der er plads til at sidde ud og spise, for det er rigtig hyggeligt. Og noget af det der faktisk er skønt ved sommer.
K holdt behørig afstand til poolen og holdt i stedet øje med alle løjerne med en kølig belgisk øl i hånden. Det ser dejligt tilbagelænet ud, må man sige.
Vi blev siddende ude og snakkede, mens mørket faldt på over markere, og regnen langsomt trak nærmere. Da det var blevet mørkt, og det begyndte at dryppe, vendte Liza, K og jeg snuderne mod Wavre og Hotel Leonardo efter en skøn dag i selskab med Fam. Skovgaard. Tak, fordi vi måtte være med på en del af jeres ferie – det var alletiders.
