Daily Archives: 21/07/2013

PL2013: Uge 21+22

Da vi desværre måtte aflevere vores elskede objektiv til kameraet til reparation i uge 21, faldt mængden af fotografier dramatisk i de kommende uger. Så er det jo heldigt, at man kan nøjes med at lave ½ spread pr. uge og dermed rumme to uger på et spread.

Uge 21 bød på geocaching i Holland, dejligt vejr og kortkursus, og jeg har fået plads til det hele på dette halve spread. Det har kunnet lade sig gøre, fordi jeg har relativt lidt tekst om mange billeder. Og så naturligvis fordi jeg bruger fotocollager, som kan fortælle en historie i mange små billeder.

I uge 22 havde K følis, og derfor er det et billede af herren på dagen, der fungerer som ugemarkør. Faktisk kan jeg ret godt lide at bruge et billede, der siger noget om ugen, fremfor et der primært er nydeligt.

Ved at forsøge at bruge de samme farver i journalingspots og dekorationer på tværs af de to sider, har jeg forsøgt at binde de to uger sammen. Jeg kan faktisk meget godt lide de her sider, hvor der er to uger på ét spread, hvilket er heldigt, for dem kommer der flere af…

Tagged , | 4 Comments