Daily Archives: 06/07/2013

Bryllupskort med blomster

Lone bestilte et kort Rasmus & Christina, som bliver viet i dag, og hun havde fundet denne borddækning på Pinterest, som hun gerne ville have, at jeg tog udgangspunkt i. Som sagt så gjort. Jeg har ikke det store udvalg af blomster, men jeg fandt lidt forskellige i gemmerne – og deriblandt nogle punchede retroblomster. Nu ærger jeg mig over, at jeg ikke har den punch…

Jeg kombinerede retroblomsten med en PTI blomst. Faktisk fik jeg den die, da Charlie havde fået en sending fra OSH USA, og den er rigtig fin. I midten satte jeg hvide halvperler bare for at give dem de sidste lille touch. Som man kan se på dette billede kombinerede jeg to stemplede mønstre på kortet, og for at sikre mig, at det så pænt ud der, hvor de mødtes, løb jeg et bånd ned over samlingen.

Naturligvis skulle der også en hilsen på kortet, og her valgte jeg at bruge to tiny tags fra PTI. På hjertet stemplede jeg Love med versamark, så det bare er sart tilstede.

Jeg er selv mægtigt glad for resultatet, og Lone har pakket pakken ind i kraft papir med sarte bånd, så det hele passer sammen. Det er da vældig bryllups-skønt.

 

Tagged , | 3 Comments