Daily Archives: 09/06/2013

Entenrennen i Mayschoß

Søndag var vi ude for at kigge nærmere på nogle af de kolonihaveforeninger, vi er interesserede i, og derefter kørte vi en tur i Ahrtal. Da vi kom igennem Mayschoß, stod der en stor skare af mennesker og kiggede ned i floden, hvilket jeg gjorde K opmærksom på. Uden at tænke ret meget over det sagde han: Det er entenrennen!

Jeg var ret meget et stort spørgsmålstegn, men K fik hurtigt forklaret, at det er en slags tombola, hvor man køber en badeand med et nummer på. Alle badeænderne bliver så smidt i floden, og så er der præmier til ejerne af de badeænder, der først når målstregen. Virkelig et tosset koncept – men også lidt hyggeligt. Det var i hvert fald skægt lige at opleve denne tradition på klods hold.

Tagged , | 1 Comment