Daily Archives: 04/06/2013

Pop-up kort

I dag er der endnu en fødselsdag, der skal fejres med et kort: Merle.de fylder 2 år, så jeg måtte i gang med et kort til hende. Jeg havde fået den idé, at det skulle været et pop-up kort, hvilket jeg ikke tidligere har prøvet kræfter med. Det var faktisk meget sjovt, men jeg tror ikke, at jeg bliver afhængig af at lave den slags kort. Kortet er inspireret af dette kort.

Når man åbner kortet ser man dette lille univers. Jeg har brugt det samme mønstrede papir på for- og inderside. De små træer er egentlig grene fra et julesæt, men det skal man ikke lade sig slå ud af. Jeg har udstanset to grønne og to brune, og så fjernet bladene fra de brune og limet dem ovenpå de grønne. Blomsterne er fra Flippin’ Out, og jeg har selv tegnet på dem, så de ligner blomsterne fra det mønstrede papir.

I træerne sidder der – ligesom på sidste års kort – en lille solsort, som repræsenterer Merle (hvis navn jo netop betyder solsort). Det bliver vist en fast bestanddel af fødselsdagshilsner til Merle.de.

Som skrevet var det mit første pop-up kort, og det var overraskende nemt at lave selve pop-up-delen. Det er imponerende, hvor lidt der skal til for at opnå en ret stor effekt.

Til lykke, Happy Birthday,
Herzlichen Glückwünsch, Merle!

Tagged , , | 4 Comments