Terrassen 2013: 7 – Sand glæde

Jeg har i mange år drømt om at have en have, og jo mere tid jeg bruger på terrassen, jo mere bliver jeg overbevist om, at det er noget for mig at have have. Vi er begyndt at kigge på kolonihaver i Bonn og omegn, og jeg håber, at vi har egen have næste forår. Men indtil da kaster jeg al min kærlighed på kasserne på terrassen, og det er en nydelse.

Der er purløg i intet mindre end fire af kasserne på terrassen, og to af dem blomstrer for tiden. De store blomster ser helt fjollede ud for enden af slanke purløg, og det er svært at forstå, at det kan balancere.

Jeg fik denne påskerose af Hanne sidst vi var i DK, og Finn havde den med herned i starten af maj. Nu har jeg endelig fået plantet den, så den forhåbentlig kan vokse sig stor og stærk.

Det er min tanke, at de to orange plantekasser skal være fyldt med tallerkensmækkere, og foreløbig går det efter planen, da smækkerne vokser fint.

Det er utroligt så hurtigt nogle planter vokser, og pragtspirene vokser helt fantastisk meget og hurtigt. Dette billede er taget for en måned siden, og man må sige, at det er en seriøs tilvækst, der har været gang i.

De to af krukkerne er fulde af mynte, mens den tredje tydeligvis indeholder en hosta – det var jeg så ikke lige klar over, da jeg troede, der voksede noget helt andet i den. Men jeg er super glad for at se hostaen, for det er en favorit hos mig.

Som det ses besluttede jeg mig for at flytte hostaen over i en af mine nyindkøbte kurve, og nu står den sammen med blandt andet mine gladiolus. Sidstnævnte vokser stadig flot, og de er endnu ikke begyndt at knække eller bøje; men der er jo heller ikke kommet blomsterstande endnu.

Sommerfuglelavendlen blomstrer, og det er bedårende. Desværre dufter den ikke, hvilket ellers ville have været prikken over i’et.

Duften af lavendel skal dog nok brede sig over terrassen inden længe, for mine franske lavendler har sat knopper, og de kommer helt sikkert til at dufte vidunderligt.

Sidste år købte jeg en fransk estragon, og brugte da også lidt af den, men var lidt forsigtig med det, fordi den ikke var ret stor. I år er den kommet tilbage med fuld kraft, så nu tror jeg godt, at jeg kan få estragon-kylling.

I min krydderurtekasse står der også en salvie, til trods for at jeg faktisk ikke kan lide salvie, som for ser ud som om den skal til at blomstre. Jeg spiser ikke salvie, men jeg synes, det er en køn plante, og derfor får den lov at blive boende.

Nogle af mine første stauder var nelliker, og jeg har fortsat nelliker på terrassen. Den i det nederste højre hjørne har jeg vist haft alle årene, og selvom nelliker ikke vokser sig kæmpestore, så er de fine, fordi de blomstrer villigt og længe.

En af årets nye stauder er denne hvide løjnantshjerte, som jeg har sat som en knold tidligere på foråret. Nu har jeg spottet den første lille hvide blomst, og jeg håber, at der kommer mange flere, for løjnantshjerter er bedårende.

Det ville være dejligt, hvis den hvide løjnantshjerte ville blomstre, for den pink er ved at være færdig, og som jeg husker det fra sidste år, så blomstrer den kun en gang pr. sæson.

Den lille akeleje er også afblomstret, og nu skal jeg finde ud af, om jeg kan få den til at blomstre igen, som skiltet hævdede, at den ville. Jeg er ret sikker på, at første skridt må være at fjerne frøene, så planten ikke bruger tid på at udvikle dem.

Denne rose har altid haft det svært, og den ser desværre heller ikke for godt ud i år. Jeg ved ikke, om det er fordi den ikke kan lide sit stativ eller omgivelserne, men den trives helt tydeligt ikke. Der er vist snart ingen vej udenom: Jeg er nødt til at finde ud af, hvordan man bedst passer roser.

Fik jeg nævnt, at man skal løbe mellem dråberne her i Bonn for tiden? Det regner simpelthen hele tiden, og den eneste fordel, jeg kan se ved det, er, at jeg slipper for at vande. Og så får jeg da også samlet lidt vand op i forskellige beholdere.

This entry was posted in Ubesluttet and tagged . Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *