Stralsund

Det var helt klart den rette beslutning at vente med at se Stralsund til mandag formiddag, for vi vågnede til smuk blå himmel og den perfekte sightseeing-temperatur. Som altid havde vi fravalgt morgenmaden på hotellet, så vi startede med morgenmad på en lokal café. Vi fik et stykke brød med lækker røræg og en kop kaffe, og så var vi i gang med dagens program.

I 1293 blev Stralsund en hansestad, og når man færdes i byen fornemmer man klart, at det har været en velhavende by med masser af handel, for husene er langt større og finere, end man ellers ville vente i en relativt lille provinsby. Det er da også byens historie som hansestad samt dens smukke arkitektur, der har givet den plads på listen over UNESCO verdensarv.

Byens fine gamle huse leder tankerne mod Amsterdam, som jo også kan prale af masser af fine huse. Denne række var også rigtig fin mht. farverne. Efter Tysklands genforening er rigtig mange af de smukke huse blevet restaurerede, men der er stadig enkelte, der trænger til en kærlig hånd.

Wulflamhaus er et af byens mest bemærkelsesværdige huse. Det har ligget, hvor det ligger siden cirka 1350, og det blev bygget som hjem for byens daværende borgmester. Gad vide, om der var pest i Stralsund lige deromkring…

Ikke overraskende ligger Wulflamhaus lige overfor byens gamle rådhus, som blev påbegyndt i 1200-tallet. Det var desværre ikke til at komme på afstand af rådhuset, fordi der var vejarbejde på pladsen lige foran. Men rådhuset er ret spændende og alternativt indrettet, da der har været (og i mindre grad fortsat er) plads til liberalt erhverv i bunden af rådhuset. Så har man da bekræftet, at man har fokus på handel i byen.

Til trods for at det var mandag, spottede vi et bryllupsselskab – først så vi gommen stå og vente udenfor rådhuset, hvorefter han gik ind lige inden bruden ankom. Tyskerne skal altid først vies borgerligt, før de kan blive viet i en kirke eller andet ceremonielt rum, så man tyskere har en lille begivenhed for den civile vielse, men dette par havde hele udstyret på i denne anledning.

På rådhuspladsen lå der ikke kun gamle huse, men også dette nyere hus, og som K bemærkede, så er der i Stralsund gjort en del for, at de nye huse passer i stilen til de gamle. Man kan naturligvis stadig sagtens se, hvad der er nyt, og hvad der er gammelt, men de to synes at smelte fint sammen.

Vi kom forbi en byggeplads, hvor der var sat hæklede dekorationer op på noget midlertidig afskærmning, hvilket var en lidt sød og sjov idé til at gøre noget knap så spændende lidt mere indbydende.

Fra rådhuspladsen gik ved ned mod havnen, som må have været byens absolutte knudepunkt i fortiden, og som helt tydeligt fortsat har et meget aktivt liv med restauranter, museer og naturligvis også som kontakt ud mod havet.

I 2008 åbnede Oceaneum på havnen i Stralsund, og her kan man blive klogere på havlivet i de nordlige have samt om havet generelt. Museet ser smukt ud, men vi havde desværre ikke tid til at se det denne gang; men vi kunne måske godt finde på at vende retur.

Lodsbygningen ligger prominent og smukt på havnen – her må man have haft et fint overblik over aktiviteten i havneområdet.

Stralsund var bare en rigtig skøn by, og jeg tror, at vi vil kunne bruge mange flere timer på at undersøge dens smukke gamle gader og huse, hvis vi kom retur ved en senere lejlighed. Hvem ved, måske sker det.

På vej væk fra Stralsund spottede K en storkerede med stork! Det var en vældig fin afslutning på en helt forrygende forårsferie i tre lande. Resten af dagen bød på køretur retur til Bonn og derefter en meget stille aften i Riesstrasse. K havde heldigvis fri tirsdag, så vi kunne tage den med ro mht. indkøb mandag og bare slappe af hjemme.