Haven 2013: 1 – Hårdt arbejde

K og jeg har fået del i et lille havelod i Bonns International Garden, og søndag den 28. april var det endelig tid til at få gravet haven. Haveloddet er nok ikke meget mere end 5*6 meter, men det synes også at være rigeligt, når man starter med et lod overgroet med brombær, græs og mælkebøtter.

Planen med haven er, at vi skal gro grøntsager, og K og jeg havde købt stiklinger hos Leurs. Vi har satset på kål af forskellige slags, og dertil kommer der bønner, selleri, peberfrugter, squash, græskar med mere. Det vil jo være en fest, hvis bare noget af det bliver til noget.

Havens løg bliver sat langs yderkanterne, fordi Jessica har læst, at det skulle kunne holde kaninerne væk, og det er da bestemt et forsøg værd, for vi gror trods alt ikke gulerødder for Ninkaninus’ skyld.

Vi startede klokken 11 og sluttede seks timer senere – og havde kun nået 2/3 af haven, til trods for at vi var fire voksne mennesker, der knoklede løs. Der hersker vist ingen tvivl om, at vi er nødt til at grave haven igen til efteråret, hvis vi skal have en chance næste år. For det er for hårdt at starte med en overgroet græsplæne hvert år.

Havearbejdet er hårdt; det er der ingen tvivl om. Men for mit vedkommende bliver jeg altså lidt høj af arbejdet og den fysiske anstrengelse. K derimod lavede en crash and burn, og måtte overgive sig til sengen og søvnen allerede klokken 20. Sådan kan man så reagere så forskelligt.

Selvom vi ikke nåede at grave hele haven, så fik vi da lidt i jorden: triste rosenkål, glade rødkål og to forskellige slags kartofler. Kartoflerne blev lagt i Mount Potatoe og Mount Fries, og vi håber naturligvis, at vi skal høste mængder af kartofler og pommes frites (jo jo, den ene pakke viste billeder af fritter, ikke kartofler).

Det kan godt ske, at der er lang vej, men jeg er faktisk optimist på vores vegne. Og hvis ikke haven leder til andet, så får vi rørt os, kommer ud i det friske vej, og lærer Jessica og Nitzer bedre at kende. Alt sammen fine fine ting. Og nå ja, så har det i den grad pustet til min lyst til at have en rigtig have der, hvor jeg bor… Mon det nogensinde kommer til at ske?