Vi havde fået det meget fornemme tilbud at komme med på en af Heidis fars hestevognsture gennem Almindingen lørdag eftermiddag. Indtil vi skulle af sted, var K, Christian, Bertram og jeg i Rønne, hvor vi startede med at gå omkring og kigge på den fine gamle by. Erichsens Gård, som ses på billedet, er en del af Bornholms museum. Det er et særligt sted, fordi Holger Drachmann og maleren Kristian Zartmann kom på gården. Vi måtte nøjes med at trykke næserne flade mod ruden og kigge ind i de fine gamle stuer. Og så kunne vi konstatere, at der faktisk findes to-etagers bindingsværkshuse i DK, men der kan ikke være mange af dem.
Efter turen gennem Rønne gik vi på Bornholms museum, som faktisk er et rigtig sjovt sted. Det har til huse i en gammel sygehusbygning, som er blevet udvidet og tilpasset til sin rolle som museum. En af museets skatte er en samling af guldgubber, som er små tynde stykker dekoreret guld, der stammer fra omkring 600-tallet. Man er fortsat i tvivl om gubbernes anvendelse eller betydning, men man mener, at de har spillet en kultisk rolle i samfund.
For Bertram var museets fineste afdeling helt klart der, hvor man kan benytte en metaldetektor til at finde små skatte i sandkassen. Han (og vi andre) hyggede os med at finde og gemme ting og sager. Det er altid godt, når man kan komme tæt på historien og den arkæologiske metode.
Eftermiddagen blev brugt i fornøjeligt selskab med Heidis far, et par stærke heste og en jysk familie, da vi kørte gennem Almindingen. Det var alletiders måde at komme forbi rokkestenen og Rytterknægten samt andre spændende dele af den fine skov. Næste gang på Bornholm må vi bruge endnu mere tid her.
Jeg sad over på at kravle op i toppen af Kongetårnet på Rytterknægten, men K tog dette fine billede af udsigten deroppe fra. Det ser jo flot ud.
Denne lille dame havde sovet middagslur hos mormor, men da vi stoppede til kaffepause ved Rytterknægten var hun klar til at skulle med på resten af turen.
Der er ganske meget krudt i måsen på Merle, men ind imellem ville hun gerne sidde hos morfar, mens vi kørte af sted. Til andre tider sad hun på gulvet ved hans fødder. Men under alle omstændigheder så det ud som om både Merle og morfar hyggede sig sammen.
Det susede i de nyudsprungne bøgetræer, når vi kørte under dem, og det var helt vidunderligt grønt og forårslækkert at køre igennem skoven.
Vi sluttede det samme sted som vi startede nemlig ved Ekkodalen, og de seks søskende var linet op på række, inden turen gik hjem for dem efter dagens tur. Heidis far fortalte, at de om sommeren kan have tre daglige ture, før de har fri. Det er en lang arbejdsdag for hestene (og for chaufførerne). Men vi kan på det varmeste anbefale en hestevognstur i Almindingen.
Fra Ekkodalen gik turen til Allinge, hvor vi skulle spise aftensmad. Inden middagen var Heidi & Christian i Brugsen, mens K, Bertram og jeg slappede af på klipperne bag røgeriet. K og Bertram fik sig vist en sludder om haletudserne, der boede mellem klipperne.
Flisstykkerne til at fyre op i røgovnene lå fremme på området ved siden af røgeriet, og det er vist et ægte Cecilie-fotografi det her. Der er ikke så meget at sige om det egentlig, men jeg synes, det så så fint ud.
Nordbornholms Røgeris fiskebuffet kan på det varmeste anbefales. Her kan man få smagt på alt muligt lækkert fisk og i de mængder, man synes er passende. Jeg elsker fiskefiletter, og jeg tror faktisk aldrig, at jeg har fået dem så lækre som her. MUMS!
