Daily Archives: 20/05/2013

Flere TheHa-kasser

Vi havde planlagt at køre til Holland mandag, og til trods for at vi vågnede til et syndigt regnvejr, så holdt vi fast i planen. K havde planlagt, at vi kunne finde et par af de sjove kasser, der er lagt ud af TheHa, men vi startede med et besøg hos Clevers i Arcen.

Efter istiden kørte vi på geokasse-jagt. Den første af kasserne lå i et skovområde ved siden af en kirkegård (og en nyligt gødet mark…). Som med de andre TheHa-kasser var den nem at finde, men så bliver det vanskeligt. Denne kasse lå i bunden af et 30-40cm dybt rør, der var gravet ned i skovbunden. Jeg forsøgte – uden succes – at give kassen op ved hjælp af grene, der lå rundt omkring os.

K har en grab liggende i bilen til samme formål, og den måtte han gå retur for at hente, for ellers havde vi ikke haft en chance. Da K kom retur, forsøgte jeg et par gange at hive kassen op, og det var tæt på. Men da jeg så gav K chancen, hev han den op i første go. Blæremås :o)

Den næste kasse var endnu et af TheHas fuglehuskasser. Her var der tale om et stort fuglehus fyldt med to bolde med tal på samt en kasse, der var låst med en hængelås.

Koden til hængelåsen skulle findes ved at tælle antallet af tallene og gange dem x. Men det var ikke så ligetil at tælle tallene, når man ikke kunne dække dem til, man allerede havde talt. Vi regnede umiddelbart forkert, men K kunne heldigvis regne ud, at vi måtte være i de rigtige område, så vi fik åbnet hængelåsen.

Som med de øvrige TheHa-kasser er denne gennemført helt til logbogen, som er endnu en bold, man skriver på. Smart tænkt!

Vi lagde logbolden retur, så man kunne se, hvor vi havde skrevet – og det ser jo unægteligt fint ud.

Line & K mente, at de havde plads til dagens anden is, så det fik de hos Clevers i Grubbenvorst. Jeg nøjedes med en kop latte, men den var også herlig.

På vej retur til Bonn begyndte vejret at blive lidt bedre, og vi så endda blå himmel undervejr. Men heldigvis havde det ikke regnet hele dagen, som vi ellers havde frygtet. Så det endte med at blive en fin geokassedag i det hollandske.

Tagged , , | Leave a comment