Daily Archives: 19/05/2013

Koblenz og Mosel

I stedet for at ordne have kørte K og jeg hjem og hentede Line, og så satte vi sammen af sted sydpå langs Rhinen. Første stop var Koblenz, hvor vi spiste frokost hos Vapiano. Det er længe siden, K og jeg har fået Vapiano, så det var fint at få det denne dag. Aspargessuppen er en midlertidig ret, og den smagte lækkert.

På vej nedad Mosel kom vi forbi Oberburg, hvor der skulle ligge en geocache, som Line og K ville forsøge at finde. Deres indsat blev dog forpurret, fordi der stod et par, der hvor de mente kassen måtte ligge.

Line og K stod længe og ventede på, at de andre skulle gå, men til sidst måtte de give op. Så i stedet for at nappe kassen, så nappede de billeder af det fine sted. Det er nu en gang også sådan at være geocacher: Nogle gange lykkes det, andre gange ikke.

Vi skulle også finde en kasse ved Europas stejleste vinmark. Udsigten var rigtig fin, men at bestemme hvilken af markerne, der skulle være den stejleste, det var ikke ligefrem nemt. Men her fandt vi heldigvis geokassen.

Da vi kom hjem, skulle K logge dagens kasse-høst, og på kassen ved Oberburg fandt han ovenstående billede. Det var taget af en anden kasser, som havde fundet kassen samme dag. Og hvem er det, der står der i det nederste hjørne – jo, jo, det er Line og K. Så det par, der stod i vejen, var altså selv geocachere. Det var lidt sjovt.

Tagged , , , | 2 Comments

Haven 2013: 2 – Det fik vi ikke meget ud af

Den ene nabo.

Det var rigtig fint vejr søndag formiddag, så K og jeg skulle i haven for at se, om vi kunne få plantet noget mere, inden sommeren er forbi. Det burde jo have været muligt…

Desværre var nøglen til det fælles skur (som ses her) ingen steder at finde, så vi kunne ikke få fingrene i en spade, og med det virkeligt tunge jord, der er i haven, var det ikke muligt at lave noget som helst fornuftigt uden en spade.

Denne havesæson bliver altså ikke voldsomt imponerende, er jeg bange for, men der var da kommet nogle kartoffelplanter op og nogle af kålene så ud til at have det fint. Der var desværre også nogle, der var blevet spist.

Vores bagnabo har fortsat ikke været i haven (var det vist heller ikke sidste år), så der er i den grad kaos på den grund, og det kan ikke andet end at krybe ind til os. Selv ikke vores irske havenisse kan holde orden i haven. Vi må se, hvordan det her projekt udvikler sig gennem sommeren.

Tagged | Leave a comment