Daily Archives: 04/05/2013

1. dag i Tika

130504 (5)
Lørdag morgen vågnede jeg tidligt til en smuk morgen, der syntes at være budbringer for at dagen ville blive rigtig fin. Huset i Tikaskruv er altid hyggeligt at gå ud og kigge ind på – det er så rigtigt svensk og fint.

130504 (1)

Men grisebulerne… de dumme grisebuller… De er altså virkelig ikke ret charmerende, og det er bare ærgerligt, at de dumme (vild)svin ikke holder sig til at guffe løs ude i skoven, men også øffer rundt i Lenes have.

almavanderLørdag blev en rimelig rolig dag, hvor vi var en tur i Lessebo for at købe madvarer samt lidt supplies hos Fröjds. Og så skulle der vandes rhondrondendron, og det kunne Alma nemt hjælpe med; ikke mindst når hun var iført regntøj fra hoved til hale til trods for temperaturer, der var sommerlige.

130504 (20)

Det er altså svært at stå for den her frække fis – hun var kun lige begyndt på sit projekt kør-fire-voksne-trætte lørdag, men hun var til gengæld kommet godt fra start.

Tagged , , | Leave a comment

Konfirmationskort

Mine forældre skal til konfirmation i dag, så min mor havde bestilt et kort til konfirmanden, og det må jeg indrømme, at jeg synes, var en lidt svær opgave. Hvordan laver man et kort til en 14-årig knægt… Jeg besluttede, at det måtte være muligt at finde et kort, som var cool og funky og tilnærmelsesvist maskulint. Og det var det heldigvis, for jeg fandt dette kort, som blev mit udgangspunkt for et kort, som er ret anderledes, end dem jeg som oftest ellers laver.

Her er der brugt noget så grænseoverskridende for mig som spray-halløj (det er dog dryppet, ikke sprayet) – hvilket faktisk giver en rigtig fed effekt. Derudover er kortet lavet med papirer og label fra Studio Calicos Front Row kit tilsat bogstaver udstanset med QKs gamle Studio alfabet og så pyntet af med finerstjerner. Det var et sjovt kort at lave, og min mor er tilfreds med resultatet, så selv hvis konfirmanden slet ikke ser kortet, så er opgaven trods alt løst ;o)

Tagged , | 6 Comments