Vi kom hjem fra Italien den 13. april, og den 14. april (hvor billederne i denne post er fra) var jeg “nødt til” at gå på terrassen for at komme videre og se, om jeg ikke kunne blive for alvor klar til foråret. Jeg havde forskellige begyndelser til planter liggende, som skulle plantes, og vejret var vidunderligt, så hvorfor ikke. 30°C omkring klokken 18 er da ikke så tosset…
Jeg blev overrasket over at finde en lille klump fine perlehyacinter midt imellem sankthansurt, roser og hortensia, men det var jo en dejlig overraskelse. Der kom også en lidt sølle hvid hyacint i en af de andre kasser. Det er umuligt at gennemskue, hvilke løg der kommer igen og hvilke, der bare rådner efter en sæson.
Allerede det første år vi boede her, satte jeg denne klatrehortensia i håbet om at den ville brede sig og lave smukke blomster. Den vokser da bestemt, og den sætter (og taber) mange blade i løbet af sæsonen; men jeg har ikke set en eneste blomst. Æv! Mon det kommer…
Sidste år besluttede jeg mig for, at jeg ville satse mere på stauder på terrassen. Jeg var så træt af at bruge en mindre formue på blomster/planter hvert år, blot for at smide dem ud når sæsonen var forbi. Og til mine store fornøjelse kommer flere af stauderne faktisk igen, så det virker! Jeg satte blandt andet to akelejer sidste år, og oprigtig talt havde jeg ikke forventet at se dem igen, men de kommer og de vokser som betalt.
Man går ikke fejl af, at vi har lupiner i haven, for de sår velvilligt sig selv over alt. Ikke at jeg overhoved beklager det, for jeg synes, de er smukke. Her har en masser af dem sået sig i samme potte – mon de kan være der alle sammen på én gang. Måske burde jeg i virkeligheden plante dem ud.
Min mærkelige sankthansurt kommer også igen i år. Jeg ved ikke, hvorfor den ser så anderledes ud end mine andre sankthansurter, men det må den vel selv om. Foran den ses en anden vækst, som jeg havde glemt, hvad kunne være, men som jeg besluttede at lade stå.
For 1½ år siden købte vi en japansk ahorn på et godt tilbud (tror den var sat ned, fordi den var i gang med at smide blomsterne), og den vokser og trives fint på terrassen. Det er jo lidt spændende med et træ, om det kan lide at bo i en kasse, men indtil videre går det godt.
Sidste år satte jeg en fransk estragon, fordi det er en dejlig krydderurt, som er svær at købe i butikkerne, og den kommer igen i år. Faktisk kommer den igen flottere, end den var sidste år.
Jeg har kun to hindbærbuske tilbage ud af i alt fem, men umiddelbart ser de ud til at vokse fint i år. Tanken er, at når de har båret frugter i år, så skal kassen tømmes og fjernes, for den er mørnet og sølle. Når den tid kommer, vil jeg prøve at sætte hindbærrene i en anden beholder og se, om de overlever.
Noget af det, jeg vil forsøge mig med igen i år, er gladiolus. Jeg prøvede for et par år siden uden det store held, men det slår mig ikke ud. Inspireret af Claus Dalby har jeg lagt løgene tæt, og så satser jeg på, at det virker.
Efter en dejlig eftermiddag på terrassen var der da sket noget, men der var stadig lang vej, som det måske ses på billedet. Men det var fint at være i sving.
