Så i januar gik jeg i gang med at forsøge at få rummet under kontrol. Den proces indledtes med at få ryddet op på loftet, smidt en del ud og sat al julepynten væk. Det ses tydeligt, at det virkelig var en kaotisk opgave.
I midten af januar var det allerede meget bedre, men stadig langt fra som jeg gerne ville have det. For eksempel var jeg bestemt ikke vild med at have vores fryser stående heroppe, så vi kontaktede vores udlejere og fik lov at stille fryseren i kælderen i stedet. Så var det “bare” at få den flyttet…
1. april slog vi til og fik bakset fryseren ned i kælderen – det var ikke nogen super dejlig opgave (der er 4 etager ned…), men det ændrede faktisk rummet præcis så meget, som jeg havde håbet, det ville: Det fik med et slag rummet til at ligne et værelse og ikke et lagerrum.
En anden stor forandring er naturligvis også, at jeg har gjort hylderne til et dekorativt indslag i rummet fremfor regelret opbevaring. Det kan kun lade sig gøre, fordi vi har ryddet ud, jeg har brugt en stor del af mit scraplager (og solgt en del) og fordi der er fortsat er opbevaring på reolen. Mit fotopapir og ekstra blækpatroner gemmer sig i de fine Nomess-kasser med de orange cirkler; der er stempler i de sorte kasser på øverste hylde, der er perler, promarkers og rulleøjne i kasserne ved siden af. I den store kasse på nederste hylde er der kortsæt og færdige kort, i kassen ved siden af er der forskelligt dims og faktisk er den mønstrede box på toppen fortsat tom.
For at fylde hylderne ud gik jeg på jagt i resten af husets gemmer, fandt ting frem jeg havde fået med fra mine forældre de sidste par gange vi har været i DK og fandt plads til de ting, der ellers bare havde ligget og rodet. Det er meget få ting, der er blevet fjernet fra et sted, hvor de allerede stod… Tankevækkende egentlig.
Paris is always a good idea – det er der jo ikke nogen tvivl om. Det er en af mine adventsgaver til K fra sidste år, som nu endelig har fået sig en plads. Og så kan det stå der og minde os om, at Paris vitterligt er en god idé.
Billedet i den lille ramme forestiller min morfar (den elegante herre til venstre i billedet) og hans konkurrent efter en brydekamp en gang i slutningen af 30’erne. Jeg har altid elsket det fotografi, men har haft vanskeligt ved at få det inkorporeret i min indretning indtil nu.
Fuglen og den lille blomst har flyttet plads fra badeværelset, hvor de har stået i 1½ år. Den lille kat, der måske kigger længselsfuldt på fuglen, er det første stykke kunst, jeg nogensinde har fået, og det har fuldt mig siden jeg fyldte 10 år. Jeg valgte det selv på en kunstudstilling hos A.P. Møller, hvor min far arbejdede, og jeg fik det i fødselsdagsgave af mine forældre. Der er vist ingen tvivl om at forkærligheden for kunst på væggene er kommet som en del af min opvækst.
Tulipanfotografierne har vi haft liggende i årevis (tror vi købte dem i 2005 i Keukenhof) uden at få dem brugt til noget. Fremfor at bekoste rammer på dem, har jeg bare sat dem ind bagerste i reolen, og det virker faktisk fint.
Denne fine afstøbning af et fossil fik K af Bertram til jul, og indtil nu har den bare ligget, selvom den jo er lavet til at hænge. Da jeg fik øje på den i denne omgang besluttede jeg, at den måtte ind og hænge i reolen, og det virker faktisk rigtig fint.
Det har gjort en kæmpe forskel for mig, at mit studio er blevet et pænere og dermed rarere sted at være. Der er stadig detaljer, der mangler at blive opdateret og finpudset, men da jeg hele tiden kan se reolen og området under den, er det skønt, at der er styr på den.
Og til Jacob: Hvad siger du så?!
