PL2013: Uge 8

Som skrevet tidligere så havde jeg planlagt uge 8 digitalt, før jeg gik i gang med at lave den fysisk, og det var et hit. Det gik meget nemt at lave siderne færdige ved blot at tilføje lidt ekstra journaling på nogle af dem (på Studio Calicos labels og skrevet på min skrivemaskine), masking tape, syninger og titler – og vups, så havde jeg lavet endnu et dobbelt spread. Det var mægtigt! Og jeg havde endda fået brugt intet mindre end seks af de fine journalingspots og fillers, som jeg så godt kan lide. Jeg tror, jeg har fundet om ikke min PL-stil, så i hvert fald min PL-arbejdsgang.

I uge 7 sad kalenderen på bagsiden af et element, der skulle være med i uge 8: Et lille spot fra månedspakken fra Studio Calico. Det var jo oplagt at få det med i albummet, da det er første gang, jeg får månedspakken. Jeg har selv tilføjet det lille hjerte, som viser, hvilken pakke jeg fik. Ugetitlen er lavet med en kombination af October Afternoon bogstaver, et gammelt Basic Grey tal (som jeg nok ikke troede, jeg nogensinde ville få brugt) samt nogle lækre epoxy dutter fra månedspakken. Som det ses, så nøjes jeg ikke med den digitale version af denne uge, men tilføjer flere elementer, når jeg har printet billeder og journalingspots – det er vist ved at være ægte hybridt det her ;o)

Igen er der kommet titler og lidt pynt til siden planlægsningsfasen – og så mine elskede syninger, som jeg synes giver en masse dimension og dybde, og som jeg ikke kan undvære.

Noget af de fede ved at bruge digitale journalingspots er, at man selv kan ændre farverne, hvilket jeg har gjort på flere af disse spots, så de passer bedre sammen. Naturligvis er det ekstra arbejde, men det er også sjovt. Nu er jeg vist klar til at planlægge flere uger, så jeg kan fortsætte af denne sjove vej. Tænk, Project Life bliver sjovere og sjovere, jo mere jeg arbejder med det.

This entry was posted in Ubesluttet and tagged , . Bookmark the permalink.

One Response to PL2013: Uge 8

  1. Jeg kan bestemt følge dig i fordelene med at lave forberedelserne til PL digital – jeg fortsætter så bare, og digiscrapper det hele. ;o)

    Fantastisk flotte sider, du har lavet – som altid.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>