Puha… Jeg kan ikke lide at være bagud i Project Life – og endnu mindre, når jeg ikke har fået skrevet blog eller andre noter om dagene, jeg mangler at få i albummet. Jeg havde fået lavet venstre side af uge 7, inden Liza kom til Bonn, men så fik jeg ikke gjort mere ved den uge, mens uge 8 og en god bid af uge 9 gik… Torsdag fik jeg endelig samlet mig sammen til at gøre uge 7 helt færdig!
Til denne lomme, som jeg fortsat synes er lidt vanskelig at fylde, valgte jeg at lave et mønster med billederne, hvilket da giver en eller anden form for ro. Foruden vores oplevelser valgte jeg at få plads til pavens overraskende pensionering – jeg synes, det er lidt sjovt at have forskellige nyhedshistorier (store som små) med i vores album.
Højre side er blevet anderledes end venstre, hvilket jo nok tildels forklares med de næste to uger der er imellem delenes tilblivelse. Men også med billedernes farver mm. Jeg lavede en kalender til at markere, hvilke datoer ugen strak sig over og den monterede jeg på bagsiden af et element, jeg vidste, jeg ville have med i uge 8. Derudover har jeg Almas tegninger med, og for at få plads til dem alle har jeg sat en tab på én af dem, som så kan hives op, hvis man skulle være nysgerrig.
Det lettede at få uge 7 klar! Hænger du i med Project Life, eller er du kommet bagud?
—o—





Sikke nogle skønne PL sider du har fået lavet. Kan rigtig godt lide dine “set i bagspejlet” sider, super god ide.
Så det er helt fint med mig at jeg er “lidt” bagud. ;O)
Jeg er meget bagud med min PL, er kun igang med januar. Min PL bliver lavet mdr for mdr. Men jeg husker at tage billeder og skrive ned hvad jeg laver dag for dag, så jeg kan huske det igen når jeg når til de dage.
Du må ha’ en rigtig god weekend