Efter at være kørt til DK onsdag eftermiddag (hvor K fik snefri af øverste bossen) vågnede vi torsdag til et Jystrup, som var dækket af et smukt lag sne og begavet med en lækker blå vinterhimmel. Sådan en perfekt vinterdag med andre ord – hvis man altså lige ser bort fra, at det var midt i marts…
I Ks forældres have vokser et cedertræ, som en gang var mit. Det første år det stod på sin nuværende plads, lå sneen knæhøj, og de lokale dyr fandt det oplagt at spise træet miderste grene. Det har præget træets udseende ganske betydeligt, men heldigvis vokser det fint, og der er også kommet en lille smule vækst på det nedbidte område.7
Lidt kækt var jeg ude og tage mine billeder iført et par crocks… Plastiksko, bare tæer og sne er da det perfekte match, er det ikke?
Der var da skyer på himlen, men de fik bare en del af udsigten til at se endnu mere forrygende ud. Det var bare sådan en af de der dage, hvor man har lyst til at være ude i vintervejret. Og det var lige præcis, hvad der var på programmet frem til ved 15-tiden.
En af dagens geocacher lå ved Tersløsegaard, som huser Holbergs Mindestuer og med den blå himmel, hvide tottede skyer og den hvide sne var det et smuk, idyllisk syn. Det her sted er et af de steder, som vi formentlig ikke ville have opsøgt, havde det ikke været for geocaching.
Og bare fordi himlen var så smuk, og vi var i godt humør, måtte vi nappe et billede af os selv ved Tersløsegaard. K har det svært med billeder op imod sollys, så ingen øjne hos ham, og mine kinder har også fået mine øjne til at være stort set lukkede. Men jeg kan godt lide billedet alligevel.
Der er ikke meget, der skriger forår ved det her billede, men jeg elsker istapper. De er indbegrebet af vinter, frost og kulde – som er den del af vintermånederne, jeg faktisk godt kan lide.
Den primære årsag til, at vi var i DK allerede torsdag, var, at vi skulle besøge Hanne på Ubberup, og det var en rigtig fin oplevelse. Vi er begge glade for, at vi tog os tid til dette besøg.
Hanne viste os rundt i hele højskolens domæne, og vi hilste på Hannes medkursister, spiste mellemmåltider og aftensmad på højskolen og hang ud i Hannes værelse.
Vi måtte også forevige mor og søn foran højskolens store træ, som står foran skolens smukke gamle gymnastiksal.
Jeg var ret vild med samlingen af gymnastiksko, som stod linet op som stille vidner om de nye vaner, der bliver arbejdet med på Ubberup.
