PL2013: Forsiden

For dem, som ikke lige måtte tale sproget, så betyder PL Project Life (en måde at scrappe på), og derfor har jeg besluttet mig at kalde årets projekt for PL2013. Nemt og ligetil… I går aftes fik jeg endelig besluttet mig for, hvordan forsiden til mit PL2013 skulle se ud, og det skete, fordi jeg så Ali Edwards forside fra 2011. Jeg var vild med de fire sort/hvide billeder henover midten, årstallet med ugedagene over samt idéen med et tal, der indikerede antallet af familiemedlemmer. Min forside er holdt i October Afternoon papirer og er egentlig ret enkel, hvilket jeg håber sætter tonen for resten af albummet.

For at genskabe Ali Edwards idé med ugedagene lavede jeg et dokument i Paint Shop Pro, som jeg så fik hjælp af K til at printe på den rigtige led. Jeg printede det på et lækkert stykker October Afternoon papir og satte nogle stof-thickers på som årstallet. Måske syr jeg tallene fast, når min symaskine igen står på sin plads.

Jeg har altid været særligt glad for Dan Turell, og da jeg besluttede mig for at lave PL, kunne jeg ikke undgå at tænke på hans Jeg holder af hverdagen. Det syntes som det oplagte valg til forsiden, så jeg gik i gang med at designe et stykke enkelt word art. Endnu en gang brugte jeg mit billedbehandlingsprogram og printede ud på October Afternoon papir. Skulle du være interesseret i selv at bruge den til dit album, så er den her klar til at blive gemt på pc’en og printet.

Det var dejligt at få lavet forsiden, for så føles det rigtigt, som om jeg er i gang. Da jeg har tænkt at lave siderne bagud, glæder jeg mig til søndag aften / mandag formiddag, hvor jeg endelig kan få rigtigt i gang med siderne fra i år.

Har du fået lavet din PL-forside? Smid gerne link i en kommentar.

This entry was posted in Ubesluttet and tagged , . Bookmark the permalink.

8 Responses to PL2013: Forsiden

  1. Lækker forside – kan godt lide det enkelte udtryk. Og tak for citatet – det er allerede gemt på pc´en og klar til brug på mit digi-pl. ;o)

  2. Charlotte says:

    Flot forside med så fine detaljer. Det er sjovt at se hvor mange måder der er at lave en forside på. Jeg har lavet min – og den har du jo set. 🙂
    Tror jeg gemmer dit Dan Turell citat – det passer, som du siger, perfekt til PL.

  3. Charlie says:

    Så er du da i gang kan jeg se. FLOT forside og lækkert DT citat. Også TAK for det fine fif hvor der allerede er 2 der har været i gang kan jeg se. I gang er kodeordet i dag – for jeg har lige bagt en dobbelt portion af din mors fine kafka’er til K’s reception på onsdag. Dem kunne jeg lave i forvejen – i morgen steger vi små frikadunser og så kommer resten i løbet af man- og tirsdagen på plads – + noget kommer udefra. Godt der lige kom en weekend forbi – for sådan et fuldtidsjob stjæler jo alt andet lige noget af ens fritid =0)

  4. Anette/Netti says:

    Hvor er din forside bare smuk!! jeg har i dag fået lavet min forside også – den kommer på bloggen i morgen 🙂 Jeg synes det er svært at det skal være SÅ enkelt og det er helt sikkert en udfordring for mig..som du også vil kunne se hihi 🙂

    Jeg glæder mig til at følge din PL2013 🙂

  5. Sarah says:

    Den er helt fantastisk din forside. Glæder mig så meget til at se alle dine “ideer” komme til udtryk i dit PL. Det kan jo kun blive godt.

  6. Annette says:

    Virkelig en smuk start på dit PL2013.
    Det er altså fristende at gå i gang med sådan et projekt, men jeg tror ikke min tid er til det…..når jeg tænker på de andre ting der venter…. Egentlig føler jeg, at der er nok der stresser mig.
    Men tak for citatet. Jeg gemmer….HVIS nu en dag…måske….

    God søndag.

  7. Karina Beck says:

    Lækker start på dit Project Life album! Jeg kan godt lide, at det er meget enkelt. ; )
    God søndag.

  8. Heidi says:

    Jeg er helt vild med din forside – det er godt nok lige før du får mig med på PL vognen 🙂 – Citatet er gemt 🙂
    Krammer og godt nytår fra Heidi

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.