Monthly Archives: January 2013

Layout #3 i 2013: Dukkebarn…

Udfra en PageMaps skitse scrappede jeg et billede af Merle.dk fra da hele familien var her i Bonn i sommerferien. Hun sidder og leger med mine japanske dukker, og hun hygger sig gevaldigt.

Jeg brugte Echo Parks This & That, som jeg holder gevaldigt meget af – den er fin og feminin uden at være over the top. Derudover har jeg brugt thickers, lidt knapper og en PTI-die til at lave rækken af hjerter. Dekorationen er bare nogle cirkler udstanset i de mønstrede papirer, samlet med 3d-puder og dekoreret med knapper i farverne fra papirerne.

Journalingen er skrevet på skrivemaskine på noget af det enkle mønstrede papir fra papirserien. Det er fedt lige at kunne drøne det mønstrede papir igennem skrivemaskinen og ikke skulle bekymre sig om at printe mm. Det er en rar afveksling fra alt printerarbejdet, der er involveret i mine ugentlige PL-spreads.

Tagged , , , | 2 Comments

PL2013: Uge 3

PL2013:3, som det ser ud, når man åbner albummet.

PL2013:3 med indstik slået op til venstre.

PL2013:3 uden indstik.

I denne uge tog jeg udgangspunkt i plakaten til Life of Pi, som vi så onsdag, samt mit forsøg med abstrakt maleri – så altså orange, gul, blå og sort. Det blev til at jeg brugte elementer fra den digitale udgave af Becky Higgins Seafoam-serie. Det krævede en del at få det balanceret, men det hjalp, da jeg lavede mit neutrale indstik med mine vinterbilleder.

PL2013:3 Venstre side.

Jeg forsøger at holde mine uge-titelblade rimeligt enkle men i de samme overordnede farver som resten af ugen. Så her har jeg brugt sort papir, blå bogstaver og lidt orange detaljer.

PL2013:3 Højre side.

Jeg har her brugt seafoam digitale papirer, og det er en fed måde at få lidt mønster/farve under journalingen ved siden af billederne. Jeg toner papirernes opacity ud i Photoshop Elements, så de ikke overvælder teksten.

    

PL2013:3 For- og bagside af ugens indstik.

Jeg lavede ugens indstik ved at dele en page protector i to, så jeg kunne have det design, hvor der er små lodrette billeder i midten og vandrette i bund og top. Jeg har godt nok bestilt sådan nogle page protectors, men de er ikke kommet endnu, så jeg måtte jo finde på et alternativ.

Bag For the Record spottet er der en mail, K skrev i den forløbne uge. Det er ikke en, der sådan skal skiltes med, hverken online eller generelt i vores album, men jeg ville gerne have den med, så derfor kom den med som gemt bag et andet journalingspot. Det er fedt, at man kan gøre sådan noget ind imellem.

Tagged , | 6 Comments

Kort til Hema

En af de andre UN Spouses, Hema rejser hjem, når måneden er omme, da hendes mand går på pension. Vi holdt farvelfrokost for hende fredag, og jeg stod for kortet, som er lavet ud fra denne skitse. Jeg har brugt forskellige October Afternoon rester, som er geniale, fordi de matcher på tværs af serier. Derudover brugte jeg lidt knapper, noget gammelt MM bånd og et Papertrey Ink stempel. Tænkte at “Enjoy life” var passende for én, som går på pension (hvis man kan det som medfølgende ægtefælle?).

Tagged , , | 2 Comments

Layout #2 i 2013: Play

Esben & Sus havde lagt fine nye billeder op af Alma, og jeg faldt for billedet her. Der var ikke (såvidt jeg ved) nogen historie forbundet med det, men det var bare et af de gode billeder, der skulle scrappes. Jeg har baseret det på en skitse, men skal ærligt indrømme, at jeg har glemt, hvor jeg fandt den.

Det er svært at finde på titler, når man ikke har en historie, der knytter sig til billedet, men jeg fandt stickeren med Louis Armstrong citatet, og tog udgangspunkt i det til layoutets titel.

Fordi jeg har været fokuseret på at bruge mine ting, samt har ryddet kraftigt ud, har jeg ikke ret meget forskelligt pynt længere. Det betyder, at det er nemt at overskue, hvad jeg har, og det betyder også, at jeg må finde en måde at dekorere på, der bruger de ting, jeg faktisk har. Det er lidt en udfordring, men det er også sjovt.

Tagged , , | 3 Comments