Daily Archives: 30/01/2013

Layout #8 i 2013: {HAV}

Jeg er kommet i tanke om, hvorfor jeg elsker at scrappe! Og det har jeg PL2013 at takke for. Nu kan jeg ikke rigtig samle mig sammen til at få lavet kort, men jeg får tilgengæld lavet en del layouts. Jeg har besluttet at begynde at scrappe vores egne billeder, og da jeg i går købte en ebog om at skrive mere, startede jeg med et billede af havet, som har en særlig plads i mit hjerte. Fordi dette layout er et meget personligt layout, valgte jeg at bruge de farver, jeg lige nu er mest fascineret af: grå, sort, hvid/creme og gul. Papirerne er alle sammen fra October Afternoon, bogstaverne gamle thickers og så har jeg printet direkte på manilamærker.

Jeg bandt mærkerne sammen og pyntede med lidt veneer-stjerner fra Studio Calico. Det var faktisk rimelig enkelt at printe på mærkerne, så det er nok ikke sidste gang, jeg skal bruge det trick. Det er ikke fordi jeg er imod at skrive i hånden, men det fylder bare langt mere, og det dur ikke, når jeg gerne vil skrive en lang tekst som her.

Tagged , | 4 Comments