Daily Archives: 18/01/2013

Layout #2 i 2013: Play

Esben & Sus havde lagt fine nye billeder op af Alma, og jeg faldt for billedet her. Der var ikke (såvidt jeg ved) nogen historie forbundet med det, men det var bare et af de gode billeder, der skulle scrappes. Jeg har baseret det på en skitse, men skal ærligt indrømme, at jeg har glemt, hvor jeg fandt den.

Det er svært at finde på titler, når man ikke har en historie, der knytter sig til billedet, men jeg fandt stickeren med Louis Armstrong citatet, og tog udgangspunkt i det til layoutets titel.

Fordi jeg har været fokuseret på at bruge mine ting, samt har ryddet kraftigt ud, har jeg ikke ret meget forskelligt pynt længere. Det betyder, at det er nemt at overskue, hvad jeg har, og det betyder også, at jeg må finde en måde at dekorere på, der bruger de ting, jeg faktisk har. Det er lidt en udfordring, men det er også sjovt.

Tagged , , | 3 Comments