Daily Archives: 08/01/2013

Farver midt i alt det grå

Siden vi kom hjem fra DK, har Bonn ligget under en tung dyne af skyer, så himlen er grå fra morgen til aften. Det er ikke ligefrem smukt vintervejr, og desværre er der ikke umiddelbart nogen opklaring på vej i den næste uges tid. I de sidste par dage har jeg gået og sukket over, at der manglede nogle blomster i lejligheden, og i dag tog jeg fat om problemet.

Ved siden af Karsstadt (stormagasin) ligger der en ret lækker blomsterbix, og det var der jeg gik hen for at finde nogle lækre friske farver til hjemmet. Som det ses, var der masser at vælge imellem, men jeg har en svaghed for tulipaner og andre løgplanter, så det var dét, jeg gik efter.

Roserne var nu også mægtigt smukke, det skal jeg medgå. Men man må jo vælge, og så komme tilbage ved en anden lejlighed. Det har man da lov til.

For den fyrstelige sum af €15 gik jeg glad hjem med 2 smukke amaryllis, 1 bundt pink tulipaner og et bundt lyserøde hyacinter. Det var lige, hvad der manglede efter julepynten er blevet pillet ned.

 

Tagged , | 4 Comments