Juleblog 3. december 2012

Måske har jeg nævnt det før: Min svigermor har seriøst grønne fingre, og det får jeg ofte glæde af i form af planter både til inde og ude. Sidst vi var i Danmark fik jeg blandt andet en julerose med hjem. Egentlig skulle den plantes ude, men jeg kunne ikke dy mig for at starte med at have den inde, fordi den blomstrede så smukt. Det er trods alt ikke så mange blomstrende planter, der er at finde lige nu. Julerosen bliver plantet ud inden ret længe, for jeg vil jo gerne, at den overlever, så vi også kan have glæde af den næste år og fremefter.

Da jeg aldrig tidligere har haft en julerose, forbinder jeg den ikke med julen, men jeg vil til gengæld sige, at dens fine sarte blomster og de mere grove mørkegrønne blade passer særdeles godt til den slags juleindretning, jeg allerbedst kan lide. Så jeg kan snildt se julerosen få en fast plads hos os i december. På lige fod med de hyacinter, som jeg slet ikke kan undvære eller få nok af om vinteren.

This entry was posted in Ubesluttet and tagged , , . Bookmark the permalink.

2 Responses to Juleblog 3. december 2012

  1. Annette says:

    Ja, juleroser må der til. Jeg savner alle mine fra min gamle have, og der er planlagt at der også kommer en her – mindst 1 i første omgang. Det er jo luksus at kunne plukke en hel buket, men det tager lige et par år…..
    Mindre kan også gøre det. Det er utroligt hvad en julerose-blomst sammen med en grangren i en lille vase, kan gøre ved stuen.
    Det er en meget stor og flot plante du har fået.
    God dag til dig.

  2. Anette/Netti says:

    Se dér lærte jeg noget nyt; jeg anede ikke at dette var en julerose. Jeg troede at det var en af-art anemone 🙂 Sådan een må jeg da have for den er virkelig flot!!

    Rigtig god 3. december til dig 🙂

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.