Juleblog 2. december 2012

I dag er det ingen søndag i advent… Det tyder på, at det er noget vi kan, for vi havde også sådan en sidste år. Det er simpelthen udtryk for, at vi snyder og starter med advent for tidligt, og derfor er nødt til at springe en enkelt gang over for ikke at komme helt ud af synk med resten af verden. På denne ingen søndag i advent er vi så heldige at have besøg af Sarah, Jacob og den allersødeste fine Agnes. Så selvom vi ikke gør noget ud af det med advent, så er der skruet op for hyggen med computerstue omkring spisebordet, the på kanden og lidt snold at guffe på. Det er ikke nogen ringe måde at fejre ingen søndag i advent.

Da jeg desværre er blevet forkølet igen (sic!), må jeg nøjes med at beundre Agnes på afstand, men heldigvis er hun en lattermild lille dame, så jeg får masser af smil og en lille sludder. Det er da et forrygende julehyggeligt grin, der er på Agnes’ søde ansigt.

Jeg håber, at du og dine hygger jer med første søndag i advent. Giver eller får du mon adventsgaver? Og har du traditionel adventskrans eller er den sprunget over i år?

This entry was posted in Ubesluttet and tagged , , , , . Bookmark the permalink.

4 Responses to Juleblog 2. december 2012

  1. Ditte says:

    Ja, sådanne babysmil kan smelte hjerter 😉
    Synd for dig med forkølelse, ønsker om god bedring til dig.
    Jo, jeg/vi giver skam pakkekalendergaver til vores 4 unger, og selvom ældstepigen bliver 21 lige om lidt, skal hun absolut ikke snydes. Ja, og så havde jeg allerede en del liggende til vores barnebarn Lilou, som ellers ikke skulle have haft pakkekalender i år, men…
    Det er fuldt ud mig der står for det, og I’m lovin’ it!
    Og mht. adventskransen, så er den måske ikke helt traditionel af udseende, men princippet med 4 lys er helt intakt.
    God 1. søndag i advent til dig 🙂

  2. Karina says:

    Dejligt billed af Agnes, som jeg var så heldig at se på SAM.
    God ikke 1. søndag i advent til jer! ; )

  3. Anette/Netti says:

    Det lyder hyggeligt med besøg 🙂 Jeg giver min datter adventsgave og vi har skam også selv en adventskrans, selv om der ikke er meget krans over min 🙂
    Skynd dig at blive rask da og god bedring indtil da 🙂

  4. Annette says:

    Hende den lille lækre Agnes er bare SÅ sød – har mødt hende et par gange, og dejligt det er hun.
    Hos os er vi stadig på pakkekalender, men til næste år – bliver det nok til adventsgaver. Victor mener dog at han så også skal ha’ en gave onsdag eller torsdag, for han kan da ikke vente 7 dage på den næste gave – så nu må vi se hvad der bliver til. Vores adventskrans i år er aflang, med 3 store bloklys. Så det kræver nok lidt mere end 4 søndage, at brænde dem ned.

    Glædelig 3. december,
    Annette

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.