Juleblog 18. december 2012

Jeg synes egentlig, det er gået meget godt med at skrive blog dagligt siden den 24. november – faktisk overraskende godt i forhold til de sidste år. Måske har det noget at gøre med, at jeg siden 1. december har overvejet eller direkte arbejdet med Project Life, som har ledt til, at jeg tager om muligt endnu flere billeder end normalt. Få uger inde i Project Life må jeg således konstatere, at det sikrer, at jeg bliver ved at tage billeder, og det er super. Så bliver det, som jeg gerne ville have det skulle være næste år, hvor jeg ikke fortsætter med et billede pr. dag. I dag har jeg browset forskellige fine hjemmesider med idéer til Project Life, og jeg tror, at det er godt, at jeg har taget forskud på glæderne her inden nytår, for så tænker jeg, at mit PL2013 bliver som jeg vil have det. De første tre uger i mit PL2012 er færdige, og jeg har allerede lært meget om systemet, og hvad jeg gerne vil med PL2013.

Uge 49 er i princippet færdig, men jeg er i gang med et 6*12 indstik med billeder fra vores smukke smukke snedag. Det er fedt, at man på den måde nemt kan udvide sit uge-spread.

De første uger jeg har lavet, har jeg lavet med ret mange forskellige mønstre og ikke mindst forskellige fonte. Jeg fortsætter formentlig med at have forskellige mønstre, men måske lidt færre forskellige pr. uge, men de mixede fonte fortsætter jeg til gengæld ikke med. Planen for PL2013 er, at der for alvor skal gang i min fars fine gamle skrivemaskine.

Selvom lommerne med de små journaling spots er sjove, så kan jeg også rigtig godt lide lommerne med seks store billeder (enten lodrette eller vandrette).

Hvis du laver Project Life, er du så begyndt at lægge planer for 2013? Er der noget, der skal være anderledes end i år? Er det første år, du PL’er ligesom mig? Fortæl, fortæl…

This entry was posted in Ubesluttet and tagged , , . Bookmark the permalink.

2 Responses to Juleblog 18. december 2012

  1. Karina Beck says:

    Dejlige Project life sider!
    Jeg har planer om at gå i gang. Jeg har købt Becky Higgins produkter, dies og stempler til forskelligt pynt. Min største problem og det er jo et mega problem er, at jeg ikke har en fotoprinter….
    Hvilken printer fik du?

  2. Sine says:

    Dine PL sider er super fine.. Jeg er meget imponeret!
    Jeg har længe tænkt at jeg skulle høre dig om du kender Paislee Press : http://paisleepress.com/
    Hun startede som ren digi, men laver nu også stempler og ting man kan printe – rigtig meget i PL format..
    Jeg vil betegne hendes stil som ren, grafisk og pudsig.. Jeg tror du og hende vil være et godt match.. 🙂

Leave a Reply to Sine Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.