
Malingen tørrede vældig hurtigt, så jeg kunne hurtigt fjerne klistermærker og masking tape og så lige lade kuglerne ligger lidt og hærde. Jeg tror, det hele tog under en time fra start til min stage var dekoreret. Nemt, hurtigt og så kan kuglerne bruges igen næste år eller på en anden måde. Det er altid dejligt med sådan nogle projekter.
Fordi jeg monterede kuglerne på lædersnor og bandt knuder tæt på perlerne i top og bund, var det muligt at justere kuglerne, så stjernerne vendte samme vej. Det ser jo pænt ud, hvis stagen skal stå opad en væg eller som hos os (lige nu i hvert fald) i en vindueskarm.
Jeg er godt tilfreds med det færdige resultat, som bestemt ændrer stagens sædvanlige meget stramme look til noget lidt mere julet. Det er godt at kunne dresse ens hverdagsting op til årstiden, og Kubus-stagen er jo smuk både helt på egne vilkår og i forskellige pyntede versioner.
Normalt er jeg læser, og ikke kommentator, men ikke til denne post; jeg bliver nemlig nødt til at sige, at dine kugler er pænere malet end inspirationskuglerne – uden tværen ud 🙂
Jamen altså hvor er de bare flotte! Tusind tak for linket. Så dejligt at kunne inspirere, ha en dejlig weekend.